![]() | ![]() |
Se også Çhjabre´ (sms.led)
verb. _ med sideformen hjæbre (i betydning 1). _ (ß/v K 4.3; ´er K 6.2:) hjavèr/hjaßèr alm.; hja÷ßèr Vends; også hjævèr (og *hjevver) HimÌ, MidtjyÇ og SVJyÈ; hjeßèr $Agger; også skrevet *jæbre, *jebre (især i litt. kilder). _ bøjning: ´er ´et ´et el. u. end. (K 6.2, K 6.1, K 6.3) alm.; (ptc.) også *hjaw¶ret MØJy.
\ Ìogså hjæwèr ´V; Çdog jevèr $Vroue; Èogså jæwèr
[hvad angår h´ synes dette sekundært, jf. ODS. jabre og Çhjappe]
1) = tale meget, hurtigt, utydeligt, tankeløst el. ophidset; sludre, lade munden løbe; tale i munden på hinanden [Vends, NVJy (dog kun spredt i Thy´N), MVJy (dog kun spredt i Sall), MØJy og Sydjy´N, spredt i NØJy, spor. i Han, på Djurs, i Sydjy´S og Sønderjy (nord for rigsgrænsen); se kort; syn.: Ìhjadre, Ìhjaldre 2, knævre x]
![]() | ![]() ![]() |
hwans ¡ær¶ èÛ do står å hjaßrèr ¡åm = hvad er det (dog), du står og sludrer om. $Torsted. hun jevèrè åp å skje¬t úr i en få·lè tí = hun snakkede ophidset løs og skældte ud i en farlig tid (dvs. meget længe). $Vroue. (om en slem sladrekælling:) sjel om en slow æ kiev i stykker o hin, vil hun blyv ve å hjæwer mæ æ stumper = selv om man slog kæben (dvs. munden) i stykker på hende, ville hun blive ved at knævre løs med stumperne. Fjends. hjabber som enj Stuvrkok ¨ = tale utydeligt, pludre (som en) Kalkunhane (jf. stor·kok x). Lars.Ordb.90f. Børn hjabær i Skolen naar de læse uden ad i Munden paa hinanden, saa Ingen kan fatte hvad de sige. Grønb.Opt. (som vbs.:) der war sòò¶nt æ hja·ßri å òòl di bÒÒ¶n, så a fæk untj i met hue = der var sådan en knævren af alle de børn, at jeg fik ondt i hovedet. AEsp.VO. (og AEsp.VO.IV.355). \ (spec.:) hjavver Maden i sig, hjavver Drik i sig, kun om Quind (= kvinde). *Fjends. *$Havbro. En Hest hjavrer, naar den fører Mulen rask frem og tilbage i Drikkevandet. *SVJy´N.
2) = skynde sig, jage; jappe (med noget) [spor. i Midtjy og SVJy] hjabber, det er at sludre (= sløse) med Arbejdet, komme for let over det. Hards.
![]() | ![]() |
Sidens top |