hjørne·kniber
hjørne´og´konge| hjørne·kniber | hjørne´og´konge |
subst. _ med sideformen hjørne·kulde ($Voldby, $Rømø).
[Nørrejy (± Vends´N, Østjy´M), SønJy´N og ´V, spredt i SønJy´SØ, spor. på Læsø, i Østjy´M og i SønJy syd for rigsgrænsen; se kort; spøgende; syn.: hjørne·træk, port·kuld x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
_ kun i flg. forb.: tage/få hjørnekuld = blive forkølet af ophold i kulde og blæst (typisk ved at stå og sladre el. kærestes ved et hushjørne). å fo ¡hjønªku¬¶ (= at få hjørnekuld), når det kniber de unge at få sagt farvel. $Hundslund. o ta hjø·rènku¬¶ ¨ gør den stundom, der står og glor ved et hushjørne ¨ af nysgerrighed. $Agger. han hå tån ¡hjørènªkul¶ = han har taget Hjørnekuld ¨ Udtrykket bruges _ oftest spøgende _ om al Slags Forkølelse. Skyum.Mors.I.80. hjÒnkul¶ å pu·rttræk ska wi wåe wos får = hjørnekuld og »porttræk skal vi vare os for. ØHanH (AEsp.VO., AEsp.VO.V.55).
| hjørne·kniber | hjørne´og´konge |
| Sidens top | |