hiv
hive´i´land´kone| hiv | hive´i´land´kone |
verb. _ fortrinsvis i sideformerne hibe, hibne. _ hi·v/hi·ß/hi·f/Áhi·f etc. (K 4.3, K 1.9) alm.Ì; hij·ß Nordjy (K 4.3, jf. K 2.0)Ç; også hij·ßèn, hi·ßèn Vends; (yngre former:) hij·w BørglumH (AEsp.VO.); hi÷w, hy÷w $Læsø; også hi·w $Vroue. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; hi߶èr, hij·bènèr Vends; hiw¶èr Læsø; hi߶èr MØJy; hiv¶èr SVJy (med nabosogne i MVJy). _ præt.: he¿v/he¿ß/he¿f/he·f etc. (K 4.3, K 1.1) alm.È; ´et MØJy´SV, SØJy´NØ, sideform spor. i NJy, Thy, Sydjy og Sønderjy¢; hi·ßt $Tolstrup; hi·ft $Voldby, $Anholt; også hij·ßènt Vends. _ ptc.: ´èn (med bortfald af længde) alm.£; ´¶èn (med bortfald af længde) NJy, NVJy, MVJy, SVJyÀ; hi·ßt $Tolstrup; hi¿ft $Voldby; også hi·fèt $Hostrup; også hij¶bènt Vends; overalt også (yngre) ´et (K 6.1) (dog hyppigst i NJy og NVJy).
\ Ìhi·f er optegnet som sideform noget længere omkring end markeret på K 4.3, nemlig også i MVJy´N, Ommers og Djurs´N; iflg. AEsp.VO. også he·ß VennebjergH (Vends); Çspor. også hi·ß; Èdog *he¿f Fjends´N (jf. note 1), hæ߶ $Agger; også he¿w Thy´S; ¢fx hi·vèt MaltH (F.), hi·fèt sideform i $Hostrup; £fx hevèn $Havbro, Sall, $Vorning, $Todbjerg, Bjerre, hævèn $Vroue, hæßèn $Skannerup, $Gosmer, hefèn sideform i $Hostrup; Àfx he߶èn, hæ߶èn Vends (AEsp.VO.), hæ߶èn $Agger, he߶èn Mors, *hÉv¶èn $Vejrum, hæv(¶)èn $Tvis, hev¶èn BøllingH, $Darum.
[< gammeldansk hipe (= tragte, begære), i betydning 3´6 dog snarest < rigsmål (skønt i ældre dialekt med samme udtale, bortset fra yngre rigsmålspåvirkede udtaler med ´w)]
1) = snappe efter vejret; især i forb. hive efter vejret/ånden [spredt afhjemlet nord for rigsgrænsen; syn.: hige 2, hirre 1, hise] hon laa aa frøes aa hibent ette Weere = hun lå og frøs og hev efter vejret. Thise.LS.II.235. han hi·vèr i¡no (= han trækker vejret endnu), om døende. $Vroue. \ faste forb.: gå og hive = gå og skrante, være halvsløj [spredt i MØJy´S, spor. i SØJy og ØSønJy] hoñ bløw li· me ¡jet lisè slatè såm èn klu¿Û å måt hæn å le© _ hoñ go no å hiw¶è mæ ¡no·èÛ = hun blev lige med et lige så slatten som en klud og måtte hen at lægge sig _ hun går nu og hiver med noget (dvs. med en eller anden sygdom). $Hundslund. _ komme hivende = komme farende; jf. SprKult.XII.59 [spor. i MVJy; syn.: hise 2] Dawed kam hivend nied te æ Brøjer og fæk Aagjøring paa æ Muer hinne Pandekagger = David kom farende ned til brødrene og fik gjort kål på moderens pandekager. Aakj.GJB.39.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (upersonligt) = ralle; ofte i forb. det hiver for brystet (om lyden af slim ved vejrtrækningen) [spredt i Sydjy; syn.: hirre 2] de hiv¶èr får æ bryst ¡o ham = det hiver for brystet på ham. $Darum. (overført:) den gamle Engmølle hivede virkelig efter Vejret, for saa vidt som den ikke kunde faa Vind nok. Skovrøy.LM.5f.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = trække, hale; løfte op [alm. i Nørrejy, spredt i Sønderjy] vi waa 8 kaael dæ he’f i æ re’ef faar o røk æ hæst aap aa æ mues’graw = vi var 8 karle, der trak i rebet for at trække hesten op af mosegraven. SVJy. Da æ Jurdmuer skuld go, kam æ Bjærremand hivend med en hiel Fjardingkar Guldpeng = da jordemoderen skulle gå, kom bjergmanden slæbende med et helt fjerdingkar guldpenge. Aakj.P.51. wi fæk ham hibent òp i bò¿j = vi fik ham trukket op i båden. AEsp.VO.II.36. Når så æ makeræl¶ dænd¶ be·er epo¿, så ka i trow¶, så har di traw¶lt mæ å fo dænd hij·be end¶ = når så makrellen den bider på, så kan I tro, så har de travlt med at få den halet ind. AarbThisted.1956.62. hiv sæj åp ve æ år·m = løfte sig op ved armene. $Darum. \ (overført:) hive sig = skaffe sig [spor. i Midt- og Sydjy] A he¿v mæ et gåt Bej (= jeg tilegnede mig en god bid), dvs. noget godt at spise. MØJy´S. _ hive efter = stræbe efter. han hi·vèr ætèr å fo æn èpo¶ èt = han stræber efter (dvs. skynder sig) for at få ende på det. *$Vorning. vi heb for at blive færdig = vi sled i det for at blive færdige. *Vends. han hiv¶èr ætèr o fo¶ èt = han stræber efter at få det. *$Darum. _ hive torsk i land (= snorke) se torsk x.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = kaste [spredt i Midt- og Sydjy, spor. i øvrige Jyll] ¡så hywè a ¡tör¶èn ¡òp = så kaster jeg tørvene op (på vognen). AEsp.Læsø.II.123. Han ¡he¶f ham e ¡Snebuld ¡li·ch i è Ge¡secht = han smed ham Snebolden lige ind i Ansigtet. HostrupD.II.2.16. (talemåde:) Var een bleven forholdsvis hurtig færdig med sit Arbejde ¨ og man udtalte sin Forbavselse herover, lød Svaret: "A saat mi Træsker, o hev mi Loviker" = jeg lod mine Træsko staa _ de var jo ikke saa lette _ og kastede mine Vanter. FanøUgebl. 2/6 1921. \ (hertil vel også:) ¡skiw¶èt hew ¡òw¶èr = skibet krængede over. *AEsp.Læsø.II.123.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = slå. Han ¡he¶f e ¡Nöw(·) ne¶r i è Bo¶r, te è ¡Gla·s ¡dand·sèt = han slog næven ned i bordet, så glassene dansede. *HostrupD.II.2.16. a hef ham æn goi lusing = jeg gav ham en god lussing. *ØSønJy´N.
6) (upersonligt:) det hiver = det blæser stærkt [spor. i Nordjy] det hywver gåt ij e (= det hiver godt i det, dvs. der er) stærk kuling. Vends.
| hiv | hive´i´land´kone |
| Sidens top | |