histe
historie·bog| histe | historie·bog |
subst. _ 1.led: hi´ _ 2.led: ´¡står¶i alm.Ì; ´¡stòr¶i VendsÇ, ThyÈ; ´¡stor¶i Bjerre, sideform i MØJy´S; ´¡stor¶è SVJy¢, VSønJy£; ´¡sto·ri/´¡sto¿ri (K 1.1) ØSønJyÀ. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; mask. $NSamsø. _ plur.: ´er (6.2).
\ Ìogså ´¡står¶è Han, spor. i Sall, SØJy; også ´¡stor¶i spor. i MØJy og SØJy; også ´¡stor¶è spor. i SVJy; dog ´¡står¶è $Darum; Çdog ´¡står¶i $Hellum, $Tise; Èdog ´¡står¶i $Agger; ¢spor. også ´¡står¶è; £spor. også ´¡står¶è; dog ´¡sto¿ri $Løgumkloster; Àdog ´¡stor¶è, ´står¶è ´N.
1) = fortælling; skrøne [spredt afhjemlet] Dæ ku så¶ èn di¶èl o men¶èn seÛ i timèvi¶s å drek å få¡tæl hi¡stå¶rièr = dér kunne så en del af mændene sidde i timevis og drikke og fortælle historier. NPBjerreg.Ommers.57. de ¡wa¶ èn ¡gu¿ hi¡står¶i, fo di fæk hi¡nå·ñ i e·nèn = det var en god historie, for de fik hinanden til sidst. $Hundslund. mæn no skal a ski li·godt fotel· dæ Histor¶in lisse en·ken å lisse sandfær¶di, som a hår høt en = men nu skal jeg ski alligevel fortælle dig historien, lige så enkel og lige så sandfærdig, som jeg har hørt den. HJens.HDF.14. e soldå·tèrè dæ hæ væt ªmæ i e kri kañ nåk fåtæl hiªsto·riè om nåwè ªlu·s i roslañ, dæ vå så Ásto·è som Áskæ¬è Ábasè = soldaterne, der havde været med i krigen, kan nok fortælle historier om nogle lus i Rusland, der var så store som skarnbasser. $Rise. do ska ¡itj ¡kom· ¡hæ·r mæ Ûi hi¡stòr¶ièr (= du skal ikke komme her med de historier), dvs. løgnehistorier. $Torsted. \ (også) = sladder [spor. i Nord- og Midtjy] Hon gik å fåta·l så månnæ Histò¶riær (= hun gik og fortalte så mange historier), dvs. gik og sladrede. Vends.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = sag, forhold, genstand; "redelighed" [spredt i Nørrejy] do ¡glæ·mt å ¡flø§t è ¡këèr _ de ka ¡næm¶ blyw èn ¡dy·r hi¡stòr¶i = du glemte at flytte køerne _ det kan nemt blive en dyr historie. $Torsted. en be¡skit hi¡står¶i = en beskidt historie, anvendes om 1. en uartig historie (dvs. fortælling); 2. om en væmmelig sag. $Vroue. hañ brøt sè it ¡åm¶ å fo repèt ¡åp i ¡dæn¶ gamèÏ hi¡står¶i = han brød sig ikke om at få rippet op i den gamle sag. $Hundslund. Börm¡klÒster er en stu¶r hi¡stòr¶ri = Børglum Kloster er en stor historie. AEsp.VO. De æ da en fåle stue "historri" han hå bøgget = det er da en forfærdelig stor virksomhed, lade, stald el.a. han har bygget. MØJy. a håj en histår¶i mæ ham = jeg havde et mellemværende med ham. $Vroue. (også, som 2.sms.led:) "Det wa ves no Underlywshistorri" ¨ "Hvonaa ska saa det Awtenskuelhistorri begynd?" = det var vist noget med sygdom i underlivet; hvornår skal så det der med aftenskolen begynde? Djurs. \ faste forb.: hele historien = hele molevitten [spor. afhjemlet] _ en (helt) anden historie = noget ganske andet [jf. Çanden 1.2.1; spor. afhjemlet; syn.: Ìher¡om 2, pibe x, snak x]
3) = forhistorie; nationalhistorie (som fag i skolen) [< rigsmål; spor. i Nørrejy] No ka æ ¡wes wæ ¡nåk mæ ¡de ¨ så ¡ræjsten o ¡Bjonjjerops hi¡står¶re wel a ¡øwwerªla·d te ¡anjjer = nu kan det vist være nok med det, så resten af Bonderups historie vil jeg overlade til andre. $Haverslev. aldere· dæn¶gång ¨ åndervi·st (degnen) i Histår¶i å Geografi, skjønt de indno slæt et¶ blöw folånge = allerede dengang (dvs. ca. 1850) underviste han i historie og geografi, skønt det endnu slet ikke blev forlangt. Sall (TKrist.BT.5).
| histe | historie·bog |
| Sidens top | |