hirmehirren

hirre

verb. _ herè, hÉrè VendsÌ; hærè $Læsø, SØJy´S; hij·r $Lild, Han´V; hi·r Him´V; her·/Áher· (K 1.3) SønderjyÇ, SVJy´S. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et hhv. ´¶et (K 6.1) alm.; (yngre) u.end. (K 6.3)VendsÈ.

\ Ìspor. også he÷r, hÉ÷r; Çogså Áhe·r $Løjt; Èptc. også optegnet med stød.

[< nedertysk hirren; jf. ØMO.]

 Næste betydning

1) = hive, snappe efter vejret [Als, spor. i ØSønJy´Ø og Him´V (fortrinsvis i yngre kilder); se kort; syn.: bæffe, bælge 2, fante 1, Çhikke 2, hise 1, Çisne]

Tæt afhjemlet

hañ Áherè ætè æ ¡veæ = han hiver efter vejret. Alsingerg. ven e Hund løffe for galt, "hirre" den = når hunden løber for galt (dvs. stærkt), snapper den efter vejret. AlsNH.

 Forrige betydning

2) (upersonligt) = ralle; ofte i forb. det raller for brystet, i halsen [Vends, Læsø, Sydjy´S, Sønderjy (±SV), spredt i Han´V (med $Lild), Him´V, spor. i MVJy og SVJy; se kort; syn.: harre]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

Hirre for Brystet, som det gjør, naar En har faaet Kulde eller har Brystsyge. Melsen.1811. de herèr så, væn æ ho·stèr (= det hirrer sådan, når jeg hoster), om den rallende lyd af slim i luftvejene ved åndedrættet. ØSønJy. (vbs.:) føst paa davvi ha haj saan en hirren i hans brøst = først på dagen har han sådan en hirren i sit bryst. Vends. _ (overført, med personlig konstruktion:) Han røg velbehageligt, selv om Saucen hirrede i Rør og Svampedaase (på hans lange pibe). ACAnd.HD.48.

hirmehirren
Sidens top