Èhip

hip·jern

Se også Ìhip (subst.), Çhip (subst.), Èhip (subst.)

¢hip

adj. _ hep Als.

[beslægtet med norsk hipen, svensk häpen (= forbavset); jf. ØMO. hip III; spor. på Als og Sundeved; syn.: for¡hippet (efter planke)]

= befippet; bestyrtet, forskrækket. blive hip = blive befippet, slaaet med pludselig Banghed. Sundeved (KKarstensen.1850). Als (CKnudsen.1853).

Èhip	hip·jern
Sidens top