hindsel·æble
Çhingst´| hindsel·æble | Çhingst´ |
Se også Çhingst´ (sms.led)
subst. _ heµst alm.; også hiµst spor. i Sønderjy; også hæµst $Bov. _ som 1.sms.led: se Çhingst´. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: heµ·st alm.; he÷µst Vends, Læsø; heµstèr/heµstè (K 6.2) Østjy (± NJy), Sønderjy´S og ´Ø, sideform spor. i Thy og SVJy.
[< rigsmål; syn.: hest 2, spring·hest, stod·hest, vrinsker x, uskåret (hest)]
= voksen, ukastreret hanhest (fra ca. 3 års alderen); fortrinsvis anvendt som avlsdyr (jf. citaterne under hest 2); jf. Ord&Sag.2000.18f. Rigsmålets almindelige ord ¨ hingst kendes nok, men bruges meget lidt og er næppe meget ældre i dialekten end dagbladenes hingste´annoncer. Skautrup.H.I.118. èn heµst _ dæñ ¡spreµè è ¡ø·ch; de kañ èn ¡hæst jo ¡itj = den springer (dvs. bedækker) Øget, det kan Hesten (= vallakken, jf. hest 3) jo ikke . $Øsby. \ (også, spøgende) = penis. *AEsp.VO.
| hindsel·æble | Çhingst´ |
| Sidens top | |