hin·dag
hindbær·æble| hin·dag | hindbær·æble |
subst. _ med sideformen him·bær (jf. noterne ndf.). _ 1.sms.led: »kort (med noter), jf. også K 4.4, K 1.3, K 1.9. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: (´r K 4.9, K 6.2:) ´®bæ(r), ´®bè(r) Midtjy´Ø, Sydjy´Ø, Sønderjy (syd for linjen A_A på kortet); ´(è)p spor. i SydjyÌÌ. _ plur.: u.end. alm.; også ´bærè KærH (ØSønJy).
\ Ìdog heµ·´ $Tolstrup; spor. også (yngre) *hej´; Çdog hin·´ HellumH (Lyngby.Opt.); spor. også (yngre) *hej´; Èdog heçj´ $Gosmer; også *hem´ spor. i ´V og på Samsø; ¢dog heñ·´ $Agger, $Jelling (vsa. heñè´), hen·´ Skyum.Mors.; spor. også *hem´; £dog Áhenè´ $Øsby; også (yngre) hiñ·´ Bjerre, LBælt´N; spor. også *hem´; Àdog heñ·´, heñ¶´ $Ål, heñ(·)´ $Fjolde (vsa. *hem·); også hiñè´ spor. i SØJy´Ø; Îdog heñ¶´ $Vodder; stødet kan mod nord (og i $Ål, jf. note 6) muligvis opfattes som vestjysk stød (jf. K 1.5); spor. også *hem´; {også Áhi·n ´N; }også Áhem´ $Bov; Ì°ingen sikre oplysninger; ÌÌhiñèp, hiñ·p (ved tilbagedannelse fra plur. ¡hiñ(è)®bè).
[formerne med ´m´ (i Sønderjy) er vel påvirket af nedertysk himber, tysk Himbeere, mens tilsvarende nørrejyske former snarere skyldes spontan assimilation nb > mb]
= rigsm. I alle skove var der på den tid (dvs. i slutn. af 1800´t.) hindbær. De var ikke så store, som dem der dyrkes nu i haverne, men de var meget eftertragtede for den fine smag og aroma, de havde. Enhver kunne plukke så mange de ville. Man plukkede gerne i en hankepot (jf. hanke·potte), som man havde dengang i enhver husholdning. ØSønJy (OHøjrup.L.30). Solbær og stikkelsbær fandtes også i haverne (på Århus´egnen), men næppe hindbær ¨ Jordbær må bedstemoder vist også have dyrket, ¨ (dog) mindes jeg så lidt dem som hindbær för 1877, da vi fik bægge dele i vor ny have. DF.X.28. \ (hertil flg. ældre betegnelser for hindbærbusk:) hindbær·torn [spor. på Mols og NSamsø] _ hindbær·træ [spor. i Vestjy, VSønJy og MØJy´S]
| hin·dag | hindbær·æble |
| Sidens top | |
}){kind=link}