hin
hin·dag| hin | hin·dag |
pron. _ med sideformerne hin¡ander, en¡anden, en¡ander. _ udtale »kort (med noter){. _ stof´neutr. hin¡andet: hi¡nåñt NVJy, Sall; hi¡nånt, ´¡nant Fjends´N; hi¡nañt Hards´M.
\ Ìogså (rigsmålspåvirket) hi¡na÷n; Çogså (rigsmålspåvirket) hi¡na·n; Èogså (især ældre) hi¡nå·n; spor. også hi¡najèr (lydligt påvirket af hver·andre); også (rigsmålspåvirket) hi¡na·n Mors´S; ¢også (lydligt påvirket af hver·andre) hi¡nañèr Mols, $Anholt (vsa. hi¡nåñèr), Midtjy (langs linjen B´B); £på fastlandet også (yngre) è¡nañèn; Àogså è¡nañèn ´S og ´Ø; Îogså è¡n a·n ´V; {formerne inden for linjen A´A og mellem linjerne B´B og C´C hviler dog på ganske få (og overvejende yngre) optegnelser, idet dialekten foretrækker synonymet hver·andre); }men i formen è¡na·n lydligt tilnærmet Çanden.
[< Çanden (i førstnævnte sideform vist gammel nominativ ander, jf. kommentar til udtalekortet i artiklen »Çanden); former med en´ (i Sønderjy) skyldes vel påvirkning fra nedertysk een´anner{; Ommers, Djurs, MØJy (±SV), NVJy (inkl. Fur), Hards´NV, Sønderjy´SV, spredt i Vends (inkl. Læsø), Him´S, Sall, Fjends (±SV) og dele af Hards´N (alle steder som yngre dialekt), spor. i øvrige Jyll (som yngre dialekt); se kort; syn.: hver¡andre (om konkurrencen mellem hin¡anden, en¡anden og hver¡andre, se ANF.XXXIX.193ff.)]
 |  Tæt afhjemlet |
= rigsm. næe wi æ lihg gue faa Wohæer, saa æ wi wal aass faa hinanner = når vi er lige gode for Vorherre, så er vi (det) vel også for hinanden. JKattrup.JJS.65. Di ¡öj·t å ¡skre¶ch i e¡na·nès ¡Mond· (= de råbte og skreg i hinandens munde), dvs. ¨ vilde alle _ hver for sig _ regere, have deres Mening anerkendt. HostrupD.II.3.147. di hå¬è ¡hoch mæ ènañè i æ ¡græjs = de holder Hug med hinanden i Græsset (dvs. bruger leen i takt, når de slår hø). $Bov. Aggerboerne bejlede paa denne Maade: "Wed du, hwa di sejer om wi to?" "Di sejer, te wi ska ha hinajner" (= ved du, hvad de siger om os to? de siger, vi skal have hinanden). KThuborg.Harboøre.184. (undervisningen i de sønderjyske skoler foregik 1866´1920 på tysk, men i frikvarteret snakkede børnene) tysk o dan·sk om è¡na·n (= tysk og dansk ind mellem hinanden, dvs. blandet). Tønder. de væ ¡u·è a èn¡añè ªplåwè = det bliver pløjet ud af hinanden, siger man, når man pløjer en Ager udefra og indefter og får Ren i Midten af Ageren (jf. ager·ren). $Bov. (talemåder:) de ær imæl· hi¡nå·n lisom hy¿ å hal¶m = det er imellem hinanden ligesom hø og halm (dvs. uden forskel). Randers (F.). di stuèr kenèr ol·ti hi¡nå·n å staklèrèn po dje puès = de store (dvs. de velhavende) kender altid hinanden, og (de kender) staklerne på deres (tigger)pose. Ommers. _ (i stof´neutr., jf. denne artikels hoved:) De æ poo jen Hanning mæ hinaant (= det er på én orden/størrelse med hinanden, jf. handing 3), dvs. det passer med hinandet. Schade.70. ¡de æ nÒj ¡skit, de æ hi¡nåñt ¡wa¿r (= det er noget skidt, det er hinanden værd), dvs. det ene har samme (ringe) værdi som det andet. $Torsted. En maa jo helst læ ’æ faa hinaant, inden det gjør nø andt gal = man må jo hellere lade det (dvs. de unge) få hinanden, inden det (dvs. de) gør noget andet galt. Aakj.GJB.52. \ med hinanden = på samme tid; i samme takt; på samme måde. di blyw· ¡it ¡mo·n ¡mæ hi¡nå·n = de bliver ikke modne paa samme tid. *$Todbjerg. hun ¡hå¿r èt ¡mæ hi¡nå·n = hun har det med hinanden, dvs. både i højden og drøjden. *$Todbjerg. dæñ æ yñè¡sæt, dæñ tajèr è ¡mæ ènªañèr ¡åp = Han er undersat (lille og bred), han tager det med hinanden op (dvs. vokser både i Bredden og Højden), om Dreng. *$Fjolde.
| hin | hin·dag |
| Sidens top | |
}){kind=link}