himmel·vejr
himmerigs·nøgle| himmel·vejr | himmerigs·nøgle |
subst. _ hemèri© alm. i Nørrejy (spor. vsa. ¡hemèªri·©); også hemèri spor. i MØJy og Sydjy; hemèrè/Áhemèrè (K 1.9) ØSønJy, Als (også skrevet *himre), Angel; hemèri(·)ch VSønJy, Åbenrå. _ genus: neutr./fk. (K 7.1).
[spredt afhjemlet]
= rigsm. Di Stoer haar dier Hemmerig her i Værn = de store (dvs. de velstående, modsat almuen) har deres himmerig her i verden. Schade.140. dæn¶ dær spe·¬t nöj· så¬t, lisè manè ¡så¬tªku¶èr dæn spe·¬t, lisè manè tij·mè sku æn we·nt we ¡hemèri©s da¿r fuè å kom ¡eñ¶ = den, der spildte noget salt, lige så mange saltkorn vedkommende spildte, lige så mange timer skulle han/hun vente ved himmerigs dør for at komme ind. $Ræhr. _ (i talrige talemåder, fx:) Få Pæ·µ ka mæ få òltj uèn Hemèri© = for penge kan man få alt undtagen himmerig. AarbVends.1935.132. Nær de ræj·ner å æ Sow¶l skjænner så kommer dær æn Skræjer te Hemerij·g = når det regner og solen (samtidig) skinner, så kommer der en skrædder til himmerig. Hards. En ska it fåswæ· sæ Helvede, fa·r en æ ves å Hemeri = man skal ikke forsværge sig (dvs. frasværge sig) helvede, før man er vis på himmerig. MØJy. man¶s wili æ man¶s hemèri = mands vilje er mands himmerig. $Voldby. Hvis vi mødte for megen modstand, dersom vi bad om noget, kunne vi sige: "Dær ær ¡ål·ti så ¡møj¶ i ¡wæj¶n, ¡næ¿r æn ¡fatè ¡skræÛèr ska i ¡hemèri© = der er altid så meget i vejen, når en fattig skrædder skal i himlen. $Haverslev. _ (i navne på lege:) At spille til Himmerig og Helvede leges i Vendsyssel. Sgr.IV.112. kyst Pæj¶èr te hemèri© (= kyste Peder til himmerig, jf. kyste x) _ alm. behændighedsleg. $Darum. o kå·st lø§k (= at kaste lykke) te hemèri, en drengeleg med knive. $Darum (F.II.476).
| himmel·vejr | himmerigs·nøgle |
| Sidens top | |