himmel·senghimmel·spræt

himmel·sprække

subst.

[vist forvansket form af himmel·spræt]

slo¿ (= slå) hemèlspræ§k: man lægger en sten ¨ på et lille bræt, understøttet i midten, således at den ende, hvorpå stenen ligger, er ved jorden, man slår så med en anden tung genstand på den modsatte ende af brættet, så slår stenen æn hemèlspræ§k. *SVJy (F.I.610).

himmel·senghimmel·spræt
Sidens top