himmel·rendefog

himmel·seng

himmel·se

verb.

[spor. i Hards og Sydjy]

= i skumringen se noget med himlen som lys baggrund. himmelse ¨ = skelne en genstand i tusmørke ved det svage lysskær fra himlen. JySaml.1Rk.VIII.270. æn ka ¡hemèlªsi¶è æ stæjèr (= man kan himmelse stederne), se stederne tegne sig mod himlen i skumringen. Skautrup.H.I.101. \ (spec.:) Over Bordet hængte et Spejl og deri kunde Faster, når hun lå i sin Seng, holde Øje med, hvad der skete i Stuen "hun ku le© i æ Sæµ o hemmèlsi¶è, hwa dæ skie, i æ Spæj¶l" (= hun kunne ligge i sengen og i spejlet himmelse, hvad der skete). *Hards.

himmel·rendefog	himmel·seng
Sidens top