Jysk Ordbog - himmellys (1)

Ìhimmel·lys

subst. _ med sideformen himmels·lys (Sundeved og Als).

1) som plantenavn. _ a) = aurikel; jf. JLange.ODP.II.336 [spor. i SønJy] _ b) = kodriver; jf. JLange.ODP.II.347 [spor. i SønJy] _ c) = krokus; jf. JLange.ODP.I.436 [spor. i SønJy] _ d) = hyacint; jf. JLange.ODP.I.736 [spor. på Als]

Forrige betydning

2) = vættelys, forstenet kalkskal af blæksprutte [spredt på på Als] (overtro:) Saa længe Børn ikke var døbte, kunde ¨ Ynnervæstøi (= undervættestøj, dvs. de underjordiske) let faa Magt med dem og forbytte dem, eller de kunde blive forgjorte. For at sikre sig mod denne Fare lagde man da i den Tid hos dem i Vuggen enten Staal (en Saks eller en Kniv), tre rustne Søm eller ogsaa et lille Himmellys eller Ellys (jf. elle·lys); det er en Slags halvklare lysformede Forsteninger, der ogsaa kaldes Vættelys. Ussing.Als.163. Himmellys er det godt at have hjemme, saa slaar Lynet ikke ned i Huset. AlsSH.

himmel·kylling	Çhimmel·lys
Sidens top