himmel·ged
himmel·knog| himmel·ged | himmel·knog |
subst.
1) = gavtyv, spasmager [spor. afhjemlet]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = forvoven, dygtig person; vigtigper [spor. i Nørrejy] han ær en re¿n ¡hemèlªhuñ¶ te¶ å hañè¬ = han er en ren himmelhund (dvs. meget dygtig) til at handle. $Vroue. En Himmelhund bruges ironisk om en, der gerne vil vise sig lidt. Vends.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = høj hest; stor person. *$Darum.
4) = fugl, der om aftenen kan høres flyve højt over jorden; angives stedvis at være dobbeltbekkasin, pibeand, sortand, troldand eller fløjlsand [spredt i Sydjy, spor. i MØJy´S og SønJy´N] Naar min Fader kom ind om Aftenen, kunde han sige: "Æ Himmelhunde de søger (= gøer) i Aften". Jeg har selv som Dreng staaet omme ved Gaardens vestre Gavl og hørt dem, og det var ligesom Hundeglam der oppe. SVJy (Krist.DS.NyRk.II.80). Vi får ondt vejr, nu fløjter æ himmelhunde. SØJy (Krist.JyA.T.III.207). (overtro, jf. odins·jæger:) Howens Jæggerer farer oppe i Skyen ¨ De gamle sagde, naar de hørte den Lyd: "No kommer diher Howensjæggere! ¨ No taer Himmelhunden o" (= nu kommer de her odinsjægere; nu tager himmelhundene fat, dvs. giver lyd, tuder). Krist.DS.NyRk.II.77.
| himmel·ged | himmel·knog |
| Sidens top | |