Ìhik

Ìhikke

Se også Ìhik (subst.)

Çhik

subst. _ med sideformen hikke. _ hik, hek alm.; også he§k Hards´V. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) el. stof´neutr. _ plur.: u.end. alm.; (til sideformen) ´èr

[< Èhikke; Hards´V (±S); spredt i størstedelen af Hards´Ø (±S), spor. i Thy, Fjends og SVJy; se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

= ophold i regnvejr (sj. i snevejr el. storm). dæ æ ve å væ nøj hek i æ vejle = der er ved at være noget ophold i vejret. Thy. (talemåde, med varianter:) dær æ træj¶ he§kèr i æn æ¿l o træj¶ dram· i æn pæ¿l = der er tre hik i en regnbyge og tre dramme i en pægl (brændevin). Vestjy (F.). \ (overført:) give hik = holde pause (i arbejde mv.), vente [spor. i Hards´S] Kjærsig&Sulkjær.Assing.199.

Ìhik	Ìhikke
Sidens top