hibbehibsle

hibse

verb. _ hips alm.; hißs $Torsted; *hifse JRolighed.SS.15. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: ´et (K 6.1); også hißst $Torsted; *hivsede JRolighed.SS.47. _ ptc.: hißst $Torsted; *hibset Skjoldb.MM.I.101.

[jf. ODS.S. hipse; spredt i NVJy og Hards´NV, spor. i øvrige MVJy´N, i NJy og Him´V]

= snuppe, få fat på; fange. æ ¡hißst è ¡kå·© fur è ¡niès ¡a ham = jeg snuppede kagen for næsen af ham. $Torsted. Æ fæk Kik o (= jeg fik kig på) den her Kleppert (dvs. en ål), der svømmede rundt dernede, og saa sprang æ ned og hibsede den. EBertels.H.82f. \ (hertil formentlig:) hybs = lille smule, snuptag. (tre mænd graver i en høj efter »bjergmandens penge:) Da støder Spaderne mod en Kjedel (= kedel), og nu var der kun en Hybs tilbage, saa havde de Pengene. *Hards (Krist.JyF.III.36).

hibbehibsle
Sidens top