hi
hibbe| hi | hibbe |
subst. _ med sideformen hibs. _ hip alm.; også hep Vends, Him; hi·p, hips $Fjolde. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: u.end.
1) = skose, stikpille, drilleri [spredt i Nørrejy, desuden $Fjolde] a jij ham æ hip om hans kjærreste¡ritj = jeg gav ham en skose for hans kæresteri. AEsp.VO. hañ fæk an ¡guo ¡hips ¡så most hañ dåch ¡tøs = han fik et godt hib (dvs. blev skåret ned), så måtte han dog tie. $Fjolde.
2) = let slag, rap [spor. i Vest- og Sønderjy] gi dæn brow·n en hip a æ pisk! = giv den brune (hest) et rap af pisken! $Vroue. Æ ¡fek et ¡Hip öwèr e ¡Feµèr, law e ¡Fe¶è slåw te¡ba·ch = jeg fik et rap over fingeren, da fjederen slog tilbage. HostrupD.II.2.17. \ (overført:) få hib = lide nederlag (i spil). I Ruderfip / der fik a Hip = i (kortspillet) ruderfip der fik jeg klø. *SkiveFolkebl. 9/9 1935. \ (hertil også:) en lille Hip = en lille Svir (dvs. rus). *Holmsland (Røjkjær.Opt.).
| hi | hibbe |
| Sidens top | |