heste·stadeheste·stand

heste·stald

subst. _ afvigende 1.sms.led (med bortfald af ´st): hæj·´, hæ·´, Áhæ·´ spredt afhjemlet.

 Næste betydning

1) = rigsm.; tydeliggørelse af det usammensatte stald x (som opr. kun er navn på hestenes afdeling) [alm., men i NørrejyNVJy, Han og Sydjy´S) vsa. stald x; syn.: øg·stald] Når der (kun) blev sagt: det står ude i stålden, så var det hestestalden og ikke kostalden (man mente). Ommers. Der er gerne 4 Huse (= længer) i en almindelig Gård: Stuehus i den ene Side, Lade lige overfor, og derimellem Hestestald i den ene Side og Kræstald i den anden. SØJy. Ved Siden af Hestestalden var Hakkelseloen ofte indrettet saaledes, at der herfra var en smal Gang hen foran Hestebaasene, saa man kunde fodre Hestene, uden at man behøvede at gaa op i Baasen. AarbViborg.1930.89. Fra Framgulvet (jf. frem·gulv) gaar man direkte ind i Hestestalden ¨ hvori Karlekammeret ¨ er indbygget, og mellem Heste´ og Kostalden ¨ ligger Foderloen. Als (SJyAarb.1928.235, med ill.). (spøgende:) Haj stor på Hæ·ststa¶l (= han står på hestestald), siges om gamle Mænd, der er paa Aftægt. AarbVends.1932.315.

 Forrige betydning

2) = hestebås [< stald x (om denne betydningsudvikling, se DF.IV.100); SVJy´S, VSønJy (med tilgrænsende dele af ØSønJy), spor. i øvrige ØSønJy; se kort; syn.: heste·bås 1, stald·bås, øg·bås]

Tæt afhjemlet

Længere østpå (regnet fra hønsehuset) lå ¡sæjs ¡hæ·stªst嬷 = seks Hestebåse. $Vodder.

heste·stadeheste·stand
Sidens top