heste·købmand
heste·leje| heste·købmand | heste·leje |
subst.
1) = rigsm.; om fordommen mod hestekød og myndighedernes forsøg på at overvinde denne, se AarbVet.1945.90ff. [spor. afhjemlet] Det var meget, der den Gang (i Thy 1860´70) blev slagtet, men der var to Slags Kød, som ingen med Respekt for sig selv spiste: Hestekød og Spædekalvekød; det blev gravet ned, kun Skindet tog man. AAnd.S.10. ¡hæj·stªkjör (blev) endnu ved århundredets begyndelse (dvs. ca. 1900) regnet af de fleste for ¡rakèrªfø· (= rakkerføde). $Vroue. (overtro:) Da Mads Bødker løb bort med Ane Marie Rakker ¨ sagde man: "Mads var et ordentlig Menneske og af gode "ærlige" Folk; men da han ¨ kom til at smage paa Kaal, kogt af Hestekød og med Hestefedt i, da var han ikke mere til at raade. Slig Kaal skal man tage sig i Vare for." Sall (AarbKult.1897.154). (talemåde, med varianter:) dær go e§t fröst i hæj·stkjör = der går ikke frost i hestekød. Fjends (Sgr.II.110).
2) = løst lag øverst i mose, bestående af græs, mos og planterødder, endnu ikke omsat til egentlig tørvejord (jf. mor x); vanskeligt at skære og af ringe brændværdi [vel omdannelse < horse·kød; spredt i Hards´NV; syn.: helmis·kød, hunde·kød, ræve·kød x] Overfladetørv kaldte vi hæst’kjöd ¨ de var gode til optænding, men varmede for lidt. HjermH.
| heste·købmand | heste·leje |
| Sidens top | |