heste·gade
heste·gang| heste·gade | heste·gang |
adj. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: også ´®gal Vends, NVJy, Hards´N og ´V, SVJy´NV (alle steder fortrinsvis i ældre kilder).
[< hest 2, Çgal 3; Nørrejy (dog kun spor. i Sydjy´S); se kort; syn.: hestet 1, hingst·gal]
 |  Tæt afhjemlet |
= brunstig, parringslysten (om hoppe). Som karl skulle man ride hen til hingsten med øget for at få prøvet, om den var hestgal; kom man så tilbage og sagde "Den tog hest" (jf. hest 2), var husbonden godt tilfreds. Tre uger efter skulle den prøves igen; var den så ikke hestgal (længere), var der mulighed for, at den var med føl. Mors. Den, som føler sig fornærmet over en Andens Skoggerlatter (siger): Han skrannier som en hejsgal Øeg (jf. skrannie, øg x). Schade.135. _ (spøgende, med spil på Çgal 2:) "Skal Du ikke have Dig et Par Heste, Jørgen?" sagde Folk til ham. "A er et hestgal" (= jeg er ikke hestegal, dvs. vild efter at få heste), svarede Jørgen. AarbVejle.1908.92.
| heste·gade | heste·gang |
| Sidens top | |