hessel·høvl
hessel·most| hessel·høvl | hessel·most |
subst.
[spredt afhjemlet; syn.: hessel·vol]
= hasselkæp. te i høwwerpesk sku wi hÉlst ha en hæj¶seltjæ·p te skawt = til en hyrdepisk skulle vi helst have en hasselkæp til skaft. AEsp.VO. der brugtes mange ¡hæj¶sèϪkjæpèr, når man tækkede; de blev liggende på tværs af spærrene under halmen; de afløstes (senere) af ståltråd. $Tved. Man skar ¨ frit i Skovene sine Hasselkæppe. Af disse flækkedes »Skinner (= strimler) til at binde Halmløbe (= halmkurve) med; af tykkere og stærkere Skinner flettedes Stolesæder og Bunde i Kornsolde. ØH.1940.30. Væggene (dvs. lerklinede vægge) var vendrede (jf. vændre x) eller satte op af flættede Hesselkjæppe og med indslået Ler. AarbAarh.1909.73. mi få¿r håj en ¡he¿sèlªkjæp le©èñ ve æ bjæl§k te vi ¡añèr knæj§t wo röw¶ = min far havde en hasselkæp liggende ved bjælken til vi knægtes røv (dvs. til anvendelse som spanskrør). $Vroue.
| hessel·høvl | hessel·most |
| Sidens top | |