herske

herskende

Se også Çhersk (subst.)

hersken

adj. _ hæskèn

[beslægtet med Èhersk 2; Vends, Han, spredt i Him´Ø, spor. i øvrige Him; se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

= kræsen. Røst.1808. Haj æ så hæsken, så haj snòt intj wɶ, hons haj wel ha = han er så kræsen, at han snart ikke ved, hvad han vil have. Vends. "Wel I entj ha dæj¶, så ær I fa·neme åsè hæskèn", sò· rÒtjèri, da di faj¶ èn tos i grø¶èn = "vil I ikke have den, så er I fandeme også kræsne", sagde røgteren, da de fandt en tudse i grøden. $Børglum. haj er gudødemæ snaat saa hæsken, de mæ er ved aa ska tøg e te ham = han (dvs. en gris) er guddødeme snart så kræsen, at man er ved at skulle tygge det (dvs. foderet) til ham. Thise.LS.I.92.

herske	herskende
Sidens top