herres·håndherri

herreste

interj. _ hærèstè

[forstærkende form af herre 3]

_ kun i flg. forb.: herreste børn (ikke). To store drenge havde narret en gammel kone op på en hjulbør og kørte med hende. Hun skreg: i, ¡hærèstè ¡ba¿r ¡e§k, ¡i ¡hærèstè ¡ba¿r ¡e§k! = Ih, Vorherre bevare os dog! *$Torsted. _ herreste gud = »herregud. *$Hundslund.

herres·håndherri
Sidens top