herrelil·torn
herremands·søvn| herrelil·torn | herremands·søvn |
subst. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®mañ (uden stød) NJy, NVJy og SønJy (dog ikke $Vodder).
1) = rigsm. [spredt afhjemlet] han spÉlèr ¡hær·mañ ¡uÛèn ¡pæµ· (= han spiller herremand uden penge), dvs. han lever på en stor fod, vil optræde som en rig og fin mand uden at have midler til det. $Torsted. han wa så¿n en ho¿r Næj¶l å li¶e te¶ å band·, de han moski¶ese håd læ¶ed o Hærremænd¶en we å spel Kwot mæ dæm = han var sådan en hård negl og slem til at bande, det havde han måske lært af herremændene ved at spille kort med dem. HJens.HDF.50. (spøgende:) hva er de, som enj Bunj’ hytter hen, men enj Herremanj putter i hans Lomm’? = hvad er det, som en bonde kaster bort, men en herremand putter i sin lomme (svar: snot; vel fordi herremanden bruger lommetørklæde). Lars.Ordb.347. _ (i mange talemåder, fx:) De æ bejje å vær en Huusmand paa Binen ind en Hærrmand paa Knæeren = det er bedre at være en husmand på benene end en herremand på knæene. ØH.1947.148. Lukker man ikke døren efter sig, lyder spørgsmålet: æ do i ¡huçj¶ hÉlèr i hærèmaçj? (= er du en hund eller en herremand). JMJens.Vend.245. Manne Hæst o manne Hunnd gyr en Hærmand te en Bund = mange heste og mange hunde gør en herremand til bonde. AarbHards.1930.140. pas o¿ te æ bu·ñ e§t drywèr æ hærèmañ u¿Û (= pas på, at bonden ikke driver herremanden ud) kan siges til drengen, han skal gøre sine træsko rene, at snavset ikke skal drive foden ud. F.I.105. Når børnene både få en brød´ og en kagemellemmad, så siger moder: I ska først æd æ brødmeldmad og så æ kagmeldmad, for æ her·mand ska vær øvèr æ bu·nd (= for herremanden skal være over bonden). SønJy (med varianter, jf. fx ål x).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = (planten) engtroldurt. *Varde (JLange.ODP.II.202).
3) dæ æ moµ·k epå öl¶t (= der er munke på øllet), dvs. skimmelklatter, kaldes også hær·mæn¶. *$Voldby.
| herrelil·torn | herremands·søvn |
| Sidens top | |