Herle
herlig·hed| Herle | herlig·hed |
adj. _ (l/Ï K 4.8:) hær·li(©) NVJy, Sall, Fjends, Ommers, $Voldby, Hards, MØJy; hær(·)li VendsÌ, Him; hæ÷rli $Læsø; hær(·)lè Samsø, SVJyÇ, Sønderjy; skrevet *hallig GldgsSkæmt.15f. _ neutr.: ´t (K 7.4). _ forstærkende form: ´è Fjends; ´èn Vends, SØJy.
\ Ìdog hær·lè $Tolstrup; Çdog hær·li© $Darum.
[vel < rigsmål]
1) = dejlig, prægtig; morsom, underholdende. Galhude waar han, men ¨ hæjsen en herligen Mand. Han vild aald godt aa ingen ild = galhovedet (dvs. arrig) var han (dvs. den gamle læge), men ellers en herlig mand; han ville alle (det) godt og ingen ilde. JJacobsen.T.I.15. a tænt jo somti po aa foranne mæ, hves de ku byh sæ, aa a ku kom no herlet astej = jeg tænkte jo sommetider på at gifte mig (jf. for¡andre 2.2), hvis det kunne byde sig, og jeg kunne komme noget herligt af sted (dvs. hvis jeg fik chancen og kunne gøre et godt parti). PJæger.G.21. (ironisk:) jå·w tak, han è ¡hærli = jo tak, han er herlig; nedsættende. $Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = sær, pudsig, underlig [vist ironisk < betydning 1; Ommers´Ø, spor. i Him; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
sien den Ti va han saaen lidt herlig aah ¨ saaen en studs jen i Snakken = siden den tid (dvs. efter den udkårnes afslag) var han sådan lidt sær og sådan en studs fyr i sin måde at tale på. HHede.E.23. om Menneske, der er forkalket: Han er herlig, eller ved at blive herlig. Ommers´Ø. de ær en hærli sølle jæn¶ (= det er en herlig sølle én), en mærkelig Fyr. $Havbro. (også:) en herlig Handel = en løjerlig Sag (jf. Çhandel 3). Ommers´Ø. \ (hertil muligvis:) "Din sön er druknet". _ "Da var det min sæl herlig". Også et udtryk for sorg eller smærte. *Him (Krist.JyA.VI.213).
3) som adv.
3.1) (så) herlig(t) = rigtig; glimrende [spor. afhjemlet] Æ Grihs bløw saat nir i en Kaar aa dækked tæl, fu saa ku di saa hærlig go aa tahr hinaahn = grisene blev (som nyfødte) sat ned i et kar og dækket til, for så kunne de rigtig gå og tørre hinanden (via kropsvarmen). AarbMors.1926.100. Om en stor avl af roer: æ fæk èm ¡hær·li© ¡rÒtj ¡òp = jeg fik dem fint røgtet op. Thy.
3.2) herlig og pæn, pæn og herlig = ganske rigtigt, selvfølgelig [spor. i Thy] han haj ¡hær·li© å ¡pæ¿n ¡glæmt hans ¡p嵶, som han ¡plÉj¶èr = han havde herligt og pænt glemt sin pung, (sådan) som han plejer. $Torsted.
| Herle | herlig·hed |
| Sidens top | |