he¡raus
herberg·hus| he¡raus | herberg·hus |
subst. _ 1.stavelse: hær´ alm.; hær·´ $Tolstrup, Sall, Fjends; også hærè´ MØJy; herè´ Bjerre; hær´/Áhær´ (K 1.3) Sønderjy. _ 2.stavelse: ´bær¶è alm. i Nørrejy (spredt vsa. ´bærè); ´bær¶o $Voldby; ´bærè Sønderjy. _ som 1.sms.led: hærbærè´ _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; u.end. (men med tab af stød) $Voldby.
1) = rigsm. (natlogi for rejsende, fx i kro) [spor. afhjemlet; syn.: herberg·hus] \ (også) = gæsterum i gård [spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder] Herberget ¨ er gemeenligen (dvs. i almindelighed) i østerenden af salshuuset (= stuehuset). Ribe (TerpagerÌ.ca.1700). Op til Piselen (= stuen) stødte to "Herberge" ¨ som synes at have været Gæstekamre. Sønderjy´Ø (AarbTurist.1930.204). herberg ¨ det var en rum, der blev brugt, naar der kom farende Svende og den var anbragt en Sted i Udhuset ved siden af Stalden. Hards. \ (spec.) = fattiggård. jeg maa (som landarbejder) gaa og slide og slæbe, og naar man er opslidt, kan man komme paa "Herberget" (Fattiggaarden). *AarbSkive.1946.118 (kilde fra slutn. af 1800´t.).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = karlekammer, oftest placeret vsa. hestestald, fra beg. af 1900´t. dog stedvis i stuehus [1601: herberig (SprKult.XIV.152); Ommers, MØJy (±NV), Samsø, Bjerre, spredt på øvrige Djurs, spor. i Vends´S, SVJy og SØJy´N; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Herberg ¨ saaledes kaldes i Almindelighed paa Landet det mandlige Tienestetyendes Sovekammer, som oftest nær ved Stalden _ her laae som venteligen i gamle Dage, Pillegrimme og andre Reisende (jf. betydning 1). HBrøchner.ca.1810. En Karls, Drengs Tilværelse i 1890erne: Vi sov tre (personer) i to Senge i et lille Kammer ved Stalden, Herbere el. Herbero, Herberget. NØDjurs. Trods de ringe Pigekamre og elendige "Herberger" (Karlekamre) blev Tjenestefolkene gerne regnet som hørende til Familien _ hvis de selv ønskede det. ØH.1953.136. _ (undertiden også kombineret med anden anvendelse:) mellem (heste´ og kostald var der) et större åbent rum, hvor der blev skåret hakkelse, og hvor karlenes og drengens seng el. senge stod; dette rum kaldtes e herèbærè (herberget). Bjerre (FDF.I.48). Herberg, dvs. Hestestald, eller det Sted hvor Hakkelsen skiæres til Hestene. SØJy (HCMonrad.ca.1820).
3) = det at have logi, husly. gu ske låw får ¡hærªbær¶è i de hæ¿r væj·lè! = gudskelov for husly i det her vejr!. *$Vroue. (talemåde:) Den dé sir æ Sajnn, fær kon jin Nattes Herberre = den, der siger sandheden, får kun én nats husly. *Hagerup.Angel.v.
| he¡raus | herberg·hus |
| Sidens top | |