Ìhenne
Èhenne´| Ìhenne | Èhenne´ |
Se også Ìhenne (verb.), Èhenne´ (sms.led)
adv. _ hæ÷n/hæn·/hæn/Áhæn(·) (K 1.3) alm.Ì; hænè $Anholt, sideform i KærH (Vends) (dominerende mod ´Ø); hæj·n SDjurs (også ældre hæj·ni Mols).
\ Ìogså hæn· $Læsø; også hæñ· $Torsted, $Vroue; også hen· SVJy.
[< Çhen]
1) = omme, ovre (på et relativt nærliggende sted); som neutral stedsangivelse (modsat ude, nede etc.), jf. StudierDahlerup.36, Krist.JyA.T.VI.262, Skautrup.H.II.93. vu ¡æ do ªhæn· = hvor er du henne?. $Vodder. hur ¡ær¶ è ¡viñ¶ ¡hæn· i¡daw¶; è ¡viñ¶ ¡dæñ¶ æ ¡hi¶l ¡om· te ¡væst = hvor er vinden henne i dag (dvs. fra hvilken retning kommer den)? vinden den er helt omme fra vest. $Bjerre. Nø¶r hæ·n war der æ Jigekrat, å wæjjster å·p war der jet te = henne i nord var der egekrattet, og oppe i vest var der et til. AEsp.GG.19. Hon såj¶ po¶ èn gammel Halmstu¶èl hæn· i Kak¶kelåwnskrog¶en å warm·t hende Fæd¶der = hun sad på en gammel halmstol henne i kakkelovnskrogen og varmede fødderne. HJens.HDF.17. Hen te Las Pejsens sku dæ væer Gild = henne hos Lars Pedersen¶s skulle der være gilde. SVJy. \ (med nedtoning af stedsangivelsen:) være henne at (+ verb.) (el. lign.). a hå wån hen· å hwi·l mæ let = jeg har været henne at hvile mig lidt. Bjerre. a hå van ¡hæn· å ¡såw· = jeg har været henne at sove (dvs. jeg har sovet til middag). Hards. vi hæ væt ¡hæn· å sæt ¡hø· op iªdaw = vi har været henne at stakke Hø i Dag. Angel. di ku bliw ¡he¿Ï ma¡ro·dèr æ ªkunèr ¡veñ¶èr di haj væn ¡hæn· mæ· ¡basèϪpo§t = de kunne blive helt vilde (jf. marode x), konerne, når de havde været henne med barselpotten. $Vodder. Pihgen haad wot henn aa besøgh hinne Kjerrest = pigen havde været henne at besøge sin kæreste. Blich.XXIV.189. hañ æ hæn· å løs ¡båw·sèr = han er henne at løse bukser (dvs. forrette sin nødtørft, jf. Ìbuks 2.3). Skautrup.H.I.186.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = ude, i byen (med underforståelse af stedet) [spor. i Nord- og Vestjy] Hun spinder selv Garnet, men lader det karte "henn". Hards (HPHansen.Opt.). æ jæ fålk hæn· mæ æ wuj i jo¿r = er eders folk henne med våddet i år? dvs. borte fra hjemmet på sommerfiskeri. $Agger. hun war hæn· i höst = hun havde taget høsttjeneste (på en bestemt gård og boede dér i høsttiden). $Agger. haj jik ¡hæ·n å ¡slæ¿ såm ¡dawlæjèr = han gik ude (hos egnens bønder) og sled som daglejer. Vends. (talemåder:) Hanj æ bæjst hen’ lisom spelmanj’ (= han er bedst ude, ligesom spillemanden), om den, der går og ¨ småskænder hjemme. Him. (substantiveret, efter mønster af hjemmen:) Om Hennen er aaller saa godt, er Hjemmen dog bejr = om ude er godt, er hjemme(t) dog bedre. Fanø (med variant i Melsen.1811). \ (hertil vel:) gøre ¡henne (= lægge æg uden for reden) se gøre 24 b.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = borte, væk.
3.1) fra stedet [alm. i Nørrejy, spor. i Sønderjy nord for rigsgrænsen; syn.: væk] hwa¶ er haj hæ·n? _ haj er i hans båwser! = hvor er han henne? _ (afvisende svar:) han er i sine bukser!. AEsp.VO. de mjÉst, dær ær¶ å sÉj åm dæm·, de ka wal òså sÉjès åm¶ fòlk ajèr wæn hæn· = det meste, der er at sige om dem (dvs. hanherredboerne), det kan vel også siges om folk andre vegne henne. Kvolsgaard.L.1. ka do ¡ly· a§ter dæñ ¡be§tè ¡mæn· a¶ æ ¡hæn· = kan du lytte efter (dvs. passe) den lille, medens jeg er væk?. Hards. han hår a¬è wæt så lånt hæn·, te han ku ¡et si¿ hans mu¶ès sko·sten rø§t = han har aldrig været så langt hjemmefra, at han ikke kunne se, (at) hans mors skorsten røg. $Ræhr. Men aal det han ledt og aal det han skraft _ æ Nøgl war henn og bløw henn = men alt hvad han (end) ledte og alt hvad han skrabede, nøglen var og blev væk. Aakj.P.23. a hò jor mej Kny¶w hæ·n (= jeg har gjort min kniv henne), dvs. tabt el. forlagt (den). BørglumH (Vends). de æ ves ¡hen· atè èn ¡añèn ¡væj¶è no = det er vist henne efter et andet vejr nu, dvs. der er udsigt til vejrforandring (jf. hente·vejr). $Ål. di ¡kå¿èm lont hæn ¡fre¿ ¡fo¿ å føÏè = de kom langt borte fra for at følge (til graven). $Hundslund. \ faste forb.: være ¡henne. a) = ligge inde som soldat, aftjene sin værnepligt (jf. ligge ¡henne ndf.) [Nordjy, Djurs, spor. i MVJy; syn.: inde x (forb. ligge ¡inde)] a har a¬è wæt å· è lañ¶ åñ·tèn de stø¿Û, a wa hæn· = jeg har aldrig været ude af øen, undtagen da jeg var henne (i kongens tjeneste). JLund.Mors.226. _ b) = sidde i fængsel [spor. i Hards, desuden anførte kilde fra Him] For Ildspaasættelse kom hun i Tugthuset. Senere fremviste hun tit ¨ Tøjer, hun havde spundet, ilav (= mens) hun var henne! HimmerlKjær.1935.467. _ c) = være indlagt på sindsygehospital [spor. i Midt- og Sydjy samt SønJy] hon æ it ¡stærk i e ¡ho·j, a ¡ve it, hon hæ vest væn ¡hæn èt ªgaµ = hun er ikke stærk i Hovedet; jeg ved ikke, (men) hun har vist været henne en Gang (været på Sindssygehospital el. lign.). $Øsby. _ d) = være i kirke [spor. i ældre kilder fra Øst-, Syd- og Sønderjy] "Har du været henne?" ¨ naar de spørger saaledes, menes der, om de har været i Kirke. Fanø (Krist.DS.NyRk.III.58). vær hæn· mæ et ba¿n = bære et barn over dåben. $Agerskov. _ e) = være i lære el. under uddannelse (udenbys) [spor. i Nord- og Midtjy] Andreas Olufsen havde været henne og lært (= stået i lære et sted), som man i vag Respekt udtrykker sig paa Landet. JVJens.HH.II.22. _ ligge ¡henne = ligge inde som soldat, aftjene sin værnepligt (jf. være ¡henne, pkt. a ovf.) [spredt i Hards, spor. i øvrige MVJy og Nordjy] di haaj læjen henn sammel _ i Viborg = de havde ligget inde sammen i Viborg (som soldater). Hards (Ord&Sag.2003.52).
3.2) fra liv, bevidsthed, fornuft [Nørrejy, spor. i SønJy] lisèm hañ stow¶ a¬èbæst, så stre§t hañ o war hæn· mæ de sam· = bedst som han stod, så styrtede han om og var død med det samme. $Agger. ¡Se¶ ind te ¡Låtè, om hun ¡såw¶èr ¨ _ Hun æ ¡låndt ¡hæn· = Se ind til Lotte, om hun sover. Hun er langt borte (i Søvnens Land). HostrupD.II.2.29. mi høwer Arm æ henn = min højre arm "sover". Blich.EB.28. Der var med ét noget fjernt over hende; hun var langt henne som det hed hvor Esben kom fra. KEPed.S.16. aa skedte det engang, at ¨ den dolle Datter ¨ en Nat blev reent henne = så skete det engang, at den kønne datter en nat blev fuldstændig afsindig. Blich.XXIII.139. \ (spec.:) blive (rent/helt) ¡henne i det = fortabe sig i, miste kontrollen med (fx være ved at kvæles, omkomme af noget) [spor. i Nørrejy] han blywè hi¶èl hæn· i èt (= han bliver helt henne i det), naar Børn har Kighoste el. naar man faar noget i Vrangstruben (dvs. den gale hals). MØJy. bòò¶nt war we å blyw hæ·n i hwåst å wrÉɶl å seg¶l å sager = barnet var ved at blive borte i host og vræl og savl og sager. AEsp.VO. hañ blöw ræ¿n hæn· i¶ èr = han blev rent borte i det, om en, der stammer f.eks. $Agger.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = fremme, ude (i tidsrum el. forløb) [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] ¡så¿n ¡hæn· gåt met i no¡wæm¶bè = sådan henne lidt over midten af november. Him. di æ ¡låñt ¡hæñ· mæ ¡hÒst = de er langt henne med høst (dvs. snart færdige). $Torsted. hañ è ¡vit ¡hæn· (= han er langt henne), dvs. han er højt oppe i Årene, gammel. Fjolde. Om en Kone, der er frugtsommelig, spørges der: ¡Vo ¡vit æ hun hæn· = Hvor langt er hun henne. HostrupD.II.2.29. \ (hertil:) halvt henne (i svangerskab mv.) se halv·henne.
5) = færdig, overstået (om tidsrum el. forløb) [spor. afhjemlet] han er no den, der bedst ved Beskejn, om hwa der ska hænd wos, å hwa der er henn = han (dvs. Gud) er nu den, der bedst ved besked om, hvad der skal ske os, og hvad der er overstået. Noe´Nygård.J.19. hvornår te æ stelder de var henne, så kom æ hjul på = når stellerne var henne (dvs. når arbejdet med vognens akselstykker var overstået), så kom hjulene på. Sundeved. \ (spec., om skik og brug:) de blæw ¡he¿Ï ¡hæn· = (det blev helt) forældet. *$Vodder.
| Ìhenne | Èhenne´ |
| Sidens top | |