hen·færd
hen·given| hen·færd | hen·given |
subst. _ med sideformen hen·følge. _ 2.sms.led: (l/Ï K 4.8; »À´en:) ´føÏèn alm. (spor. også ´føÏèñ); ´ÁføÏèrèñ $Rise; også ´føÏèrèn VSønJy´S; også ´følè spor. i Nørrejy. _ genus (for sideformen): neutr. MØJy; fk. $Ål.
[< Çfølge 2.2; spredt i SønJy (± Sundeved og Als, men inkl. tilgrænsende egne af Sydjy), spor. i øvrige Jyll]
= deltagelse i begravelsesfølge (jf. Ìfølge 2). Gjæsterne indbydes ved en ung sortklædt Pige til "Henfølgen", og saa møder man i Lighuset (dvs. den dødes hjem), følger til Graven og gaar atter hjem; eller der indbydes (for en snævrere kreds) til "Begravelse", og saa gaar man (efter jordfæstelsen) fra Kirken til Lighuset og spiser til Middag der, ingen kommer uindbuden. Feilb.BL.I.360. Bydemanden kommer med Hilsen fra den afdødes Familie, om man vil komme og følge til Gravs ¨ hele Byen blev indbudt ¨ te ¡hæn·føÏèrèn, en Del Naboer blev til Kaffe, og kun nærmeste Naboer og Familie blev budt til Spisen, til erèÏ (= »arveøl). VSønJy. Ved Dødsfald blev hele Byen indbudt til ÁhænføÏèn ¨ Efter at liget var kommet i Jorden, gik Følget i Kirke (Liget kom ikke i Kirken), og derefter skulde man have Kaffe i Kroen. $Bov. Selv om den, der stedtes til Jorden, var en ilanddrevet Sømand, navnløs og venneløs ¨ var der dog altid et Følge, selv om det maaske kun talte faa Personer. Saa fattig skulde ingen gøre den sidste Rejse, at han slet ingen "Henfølgen" fik. Mandø (RibeAmt.1947.534). Til alters og "henføllen" brugtes mørkeblaa umønstrede hvergarns kjoler, kaldet "slet tøj" (jf. slet x). RibeAmt.1950.404.
| hen·færd | hen·given |
| Sidens top | |