Ìhen
hen·ad| Ìhen | hen·ad |
Se også Ìhen (subst.)
adv. _ udtale »kort (med noter).
\ Ìdog hæn¶ $Agger, spredt som sideform i øvrige Thy´S; i hele området kan hæn¶ høres i enkliseforb. (fx ¡hæn¶ å graw ¡tör¶è = hen at grave tørv) samt i yngre (rigsmålspåvirket) dialekt; Çgrænsen mellem hæn og hæn¶ er baseret på ganske få lydskrevne kilder og må derfor tages med forbehold; Èogså hæn¶ ´NØ; ¢spor. også hæn; £uden for Sønderjy´SØ (K 1.1) kan der i enkliseforb. høres hæn¶ (jf. note 1).
1) = om, over (i retning af noget relativt nærliggende); langs (vejen derhen). hæn¶ betegner bevægelse til et sted, hvor intet andet stedsadverbium lader sig bruge. Ommers (StudierDahlerup.36). (tilsvarende:) BarnVends.X.57. Skautrup.H.92. do æ så sta¿s i då; hu ska do hæn¶? = du er så stads (dvs. pyntet) i dag; hvor skal du hen?. $Agger. de blew såt ¡hæn po æ kåm¡fër = det blev sat hen på komfuret. $Ræhr. haj tjyelt dæj laaent hæn (= han kylede den langt væk) siger vi om een som smider en genstand langt væk i galskab. Vends. wi ska hæn te æ sme å hå dæn¶ hæjst skowè = vi skal hen til smeden og have den hest skoet. Thy. Da vi kam hinn ¨ saa var æ Voll ¨ lisaa suat ¨ a Minnsker = da vi kom hen (dvs. derhen), så var volden lige så sort af mennesker. Angel (Kühnel.1856). si¶el fæ¶ a æn stu¶er Hompleng brow¶n Sokker å gomel o¶ hæn¶ æ æ Væj = selv fik jeg en stor »humpling brun sukker at gumle på hen ad vejen. TKrist.BT.5. de ku da ¡ski¶è te ¡mu¶è ku ha ¡åp te ¡trö·è ¡wåst ¡le©¶èñ ¡hæn¶ å æ ¡hy¬è i æ ¡spi·sªkamè = det kunne da ske, at mor kunne have op til 30 oste liggende hen ad hylderne i spisekammeret. $Give. di va he¿l bru·n å så mæ så¿n æn mørk stræ·ch hæn¶ a æ røk = de (dvs. ålene) var helt brune og så med sådan en mørk streg hen ad ryggen. $Aventoft. æ ¡ku¿rn de ¡le©¶è ¡flak ¡hena æ ¡jo¿è = kornet det ligger flak hen ad jorden. $Ål. _ (overført:) hu ve do hæn¶ = hvor vil du hen med det (forundringsudbrud overfor ¨ urimelig mening o.lign.). $Jelling. Ûè wa it hi¶èlt hæn¶ i væj¶rèÛ å læ gri·sèn fo¶ èÛ = det var ikke helt hen i vejret at lade grisene få det (dvs. masken fra ølbrygningen). NPBjerreg.ÅOmmers.33. \ (spec.:) hen ad vejen = fremdeles, og så videre [spor. afhjemlet] HCMonrad.ca.1820. Da han (dvs. præsten) saa ¨ faar sumpet sig et lille Gran (dvs. besindet sig lidt), tager han Bogen af Vognskrinet og saadan hen ad Vejen, Kjolen og Kraven havde han paa. Hards (Krist.JyF.IV.162). \ (spec., med nedtoning af retningsindholdet:) gå hen at/og (+ verb.) (el. lign.) = gå i gang med; komme til at (jf. gå 2). vi ska ¡hæn¶ å ¡måϧk = vi skal hen at malke, var den almindelige Vending ¨ skønt Malkningen foregik inde i ens eget Kohus. $Vodder. det ¡gå·vªtre¿, hwa stær do å ¡gå·vèr ætèr? kå do kom ¡hæj¶n å be¡ste϶ nowèÛ? = dit »gabetræ, hvad står du og gaber efter? kan du komme hen og bestille noget?. $Tved. pas è¡po¿è, do ku go ¡hæn å kom ¡gal¶ aªste = pas på, du kunne gå hen og komme galt af sted. $Torsted.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = ud (af huset), i byen (med underforståelse af målet). (om uld fra egne får:) i di ¡si·st ¡å·rèµè flyèt vi et ¡å¬ti ¡hæn¶ (= i de sidste åringer sendte vi det altid hen) ¨ dvs. den blev sendt til kartning (i stedet for at blive hjemmekartet). $Bjerre. E ¡Ko¶ ær ¡ysnè (jf. oksen), skal èn ¡hæn, hældè skal èn ¡bi· te èt ¡andt Gåµ = Koen er parrelysten, skal den til Tyren, eller skal vi vente til næste Gang (den bliver parrelysten). HostrupD.II.2.30. Folk (dvs. tjenestefolk) havde kun Helligdagene fri. Skul de hen en Sønde, skul de endda spør om de maat go (= skulle de ud, dvs. for at besøge nogen, en søndag, skulle de endda spørge, om de måtte gå). Hards. Faaer saae, te æ sku hen aa tjenn, no da æ war bløven 10 Oer = far sagde, at jeg skulle ud at tjene (hos fremmede), nu da jeg var blevet 10 år. Bundgaard.BGM.16. I Ho´Oksby (nordvest for Esbjerg) gik man i forrige århundrede (dvs. i 1800´t.) flittigt i kirke. Både søfolk og fiskere ville "hen", dvs. til alters, inden afrejsen om foråret og igen inden vinter. HKKrist.GSF.205. E ¡Bö¶n ¡lær¶ ¡möj¶è ¡no i è ¡Sko·l framst ¡før, law vi ¡gamèl gek ¡hæn = Børn lærer meget i Skolen nu i Sammenligning med før, da vi gamle gik hen (dvs. i Skole). HostrupD.II.1.142. \ gå ¡hen (på dagleje) se gå 28 b.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = bort, væk.
3.1) fra stedet. mi kå¿l ær ræñ hæn¶ = min karl er rendt hen (dvs. stukket af). $Vroue. hå¶ dot¶ ånd¶t å ta dæ te ænd å go å ræ· Kwendfolk hæn = har du ikke andet at tage dig til end at gå og rædde kvindfolk hen (dvs. gøre dem bange). HJens.HDF.22. ¡u¿nèn skromÏèt, te èn ku hø·r èt lont ¡hæn¶ = vognen skrumlede, så man kunne høre det langt hen. $Hundslund. (talemåder:) hañ ska nåk læµèr hæn eñ hjæm¶ så trav¶i¬t som hañ hå¿r (= han skal nok længere væk end hjem, så travlt som han har), om den der går (løber, kører osv.) hurtigt. Skautrup.H.II.52. Mæ skal hæn i Wærdèn, hwar Brøjè ær = man skal ud i verden, hvor brødet er (dvs. hvor man kan tjene til føden). AarbVends.1929.281. \ faste forb.: hen og hjem = ud og hjem; frem og tilbage [spor. afhjemlet] wi haj gòt ¡wÉj·lè ¡boÛè ¡hæn å ¡hjÉm¶ = vi havde godt vejr både på udturen og hjemturen. $Torsted. æ haj ¡kjæÏ赪veñ¶ ¡bå·dè ¡hæn å ªjæm¶ = jeg havde »kællingevind (dvs. modvind) både ud og hjem. $Vodder. nå vi ¡så¿n håj ¡plåw¶èt èn ¡fuwè ¡hæn¶ å·n ¡fuwè ¡jæm¶ ¡de kå¬t vi èt ¡om·ªgaµ = når vi sådan havde pløjet en fure frem og en fure tilbage, det kaldte vi en omgang. SØJy. (talemåde:) hæn¶ å hjæm¶ æ li· lån·t (= ud og hjem er lige langt, sagde man) da en ung Mand kom hjem efter at være strandet i København. Ommers. _ hen og tilbage = frem og tilbage [spor. i Hards og Sønderjy] Naar det (udlagte korn) var tærsket "hen" med højre og "tebååg" med venstre Side, vendtes Udlægget (og processen blev gentaget). Hards. _ hen og hid = frem og tilbage [spor. i ØSønJy´S og Fjolde] å så rø· hun i· èt mæ èn ka¡tøfèϪhakè hæn å hi = og så rørte hun i det (dvs. sandet i en balje, når det skal vaskes til gulvsand) med en kartoffelhakker hen og hid. KærH (ØSønJy). _ skulle, måtte ¡hen (el. lign.) = blive indkaldt til militæret, som soldat [spredt i Nørrejy] "a måt hen", såå Niels Peder, "dengang dæ bløw Kri" = jeg måtte af sted (som soldat), sagde Niels Peder, dengang der blev krig. SØJy. Når Karle fra Sognet skulde "hæn" (dvs. i Kongens tjeneste), så gav Faster hver et Fårelår og en Ost. Hards.
3.2) fra rådighed, eje. ¡blu¿ÛèÛ ¡de blew jo ªla·wèn te ¡pel·s, får dær war ¡al·dri ¡nowèn, dær smit ¡nowèÛ ¡hæn¶ = blodet (af de slagtede får), det blev jo lavet til pølse, for der var aldrig nogen, der smed noget væk (hvis det overhovedet kunne bruges til noget). $Anholt. de vå ¡e§t å ¡gi ªhæn ªa¿ = der var ikke noget at give væk af, (dvs. der var) intet tilovers. $Vodder. han ¡kla§tèÛ hans ¡pæµ· ªhæn = han klattede sine penge væk. $Torsted. Strax byt a Hejstæn hæn aa fæk æn Tyr = straks byttede jeg hesten og fik en tyr i stedet. Him. ka do kom· o hjæl·p mæ o kå·r o löw·dè aw·tèn? _ næj, æ æ låw·Û hæn¶ = kan du komme og hjælpe mig at karte på lørdag aften? _ nej, jeg er lovet hen, dvs. (jeg) har givet en anden løfte på at komme. $Agger. hwa mø skylè do hæn på ste¶èt = hvor meget skylder du hen på stedet. Vends. (overført:) tø· æ tí hæn (= »tøde tiden hen), dvs. spilde tiden (med ingenting). Skautrup.H.II.83.
3.3) fra liv, bevidsthed. Han gik ju saa jenle, den sølle Pi Kren, den Gaang hans Kuen, Kristjanne, gik hen = han gik jo så alene (jf. enlig 2), den sølle Peder Kristensen, dengang hans kone, Kristiane, døde. Thy. saahnt i Maj ka leg sæ roule hen ¨ faa haj haa saarre saa val faa Senn = sådan en mand kan lægge sig roligt hen (dvs. dø ubekymret), for han har sørget så godt for sine (dvs. sin familie). CJRLund.TN.20. (talemåde:) ¡dæn¶ æ ¡hå¬èn dæ kåmè ¡føst ¡hæn¶ = den er holden, der kommer først hen (det er værst for den af ægtefællerne, der bliver tilbage). $Hundslund. han will nødde ha faldt hejn, men han ku et hold sæ wåwnen = han ville nødig være faldet hen (dvs. i søvn), men han kunne ikke holde sig vågen. Mols. Hun swille hæn¶ = hun besvimede. SSamsø. \ (hertil også, som ritualer i forbindelse med begravelse:) følge ¡hen (se Çfølge 2.2), kaste ¡hen (se kaste x), klæde ¡hen (se klæde x), synge ¡hen (se synge x).
3.4) fra eksistens el. brugbarhed. (fårene gik ude) ¡eñte de blew så ¡me¿Û ¡fråst, aÛ ¡græsèÛ ¡de ¡wesnèÛ ¡hæn¶, sån¶ dær war ¡etè ¡fe· te dæm po ¡jow¶rèn = indtil det blev så meget frost, at græsset det visnede væk, sådan der ikke var føde til dem på jorden. $Anholt. Hesten var lam, og derfor fik han den for 100 Kr., men ¨ de gik hæn¶ (dvs. det gik over) _ og saa tjente han andre 100 Kr. paa Dyret. HPHansen.GF.II.191. (talemåde:) de ska slæ·vès hæn¶ _ det skal slæbes hen ¨ om sygdom, lidelse eller sorg, som kun tiden kan læge. $Vroue. (vil du ikke hellere have) en gu¶e Fleskpandeka·g i Aw·ten ænd di Mjelkegrød¶, dæ stor å tarres hæn = en god flæskepandekage i aften end den (egl.: de) mælkegrød, der står og tørrer ud. HJens.HDF.23. \ sætte ¡hen (= fjerne sygdom el. fare ved magi) se sætte x.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = til (om uorden) [spredt i Vends] do fjaaljtjer din Klerr hen (= du fjoltrer dine klæder hen), dvs. faar dem kryllet. Lars.Ordb.51. do gor å mò·©è dæ hæn = du går og griser dig til (jf. møge x). $Hellum.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = af vejen, til side (med henblik på orden, opbevaring, konservering etc.). Der blev sagt "Nær æ Kvindfolk di raager æ Ild, sætter æ Rok hen, trækker æ Klok aa jawer æ Kat ud, saa skal æ Fremmet te aa go" (= når kvindfolkene de rager ilden, sætter rokken væk, trækker klokken og jager katten ud, så skal den fremmede til at gå). Ussing.Erritsø.27. di ¡hiè ¡lå§kè ¡dæm bañ di jo ¡så ¡sam¶èl å lå ¡hæn¶ te di sku ¡spiñ· = de her lokker (af heglet hør), dem bandt de jo sammen og lagde til side til de skulle spinde. $Bjerre. ¡nå¿r di wa ¡fær· ¡mæ¿ å ¡bå·©, ¡så sku è ¡reskaßèr jo gjÉmès ¡hæn, legès po ¡plas = når de var færdige med at bage, så skulle redskaberne jo gemmes hen, lægges på plads. $Torsted. a hår gjemt nåwè pöl·sèr hæn¶ te è venter = jeg har gemt nogle pølser hen til vinteren. $Vroue. mæn ¡nåwèr kåcht æm ¡hæn¶ i ¡sukèr = men nogle kogte dem (dvs. ribben) hen i sukker. $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = frem (til et tidspunkt); ud (i del af et tidsrum). å ¡så komèr wi jo ¡hæn¶ te saµt ¡han¶sªda; ¡dæ¿r war eµèn ¡teµ¶ mæ å tæñ ¡bå¿l hæ¬èr ¡så¿n ¡nå·Û = og så kommer vi jo hen til Sankt Hansdag; dér var (der) ingenting med at tænde bål eller sådan noget. $Anholt. de wa ¡e§t ¡hi¶èl ¡hæn fa åm¡kreµ¶ ¡fø·st ¡jun¶i, wi sku ¡te¶ å ky ¡mò©¶ ¡ú = det var ikke helt hen før omkring første juni, vi skulle til at køre møg ud. Thy. Vi håj så kjö å flæsk te æn trej må·ner, mæn hæn¶ o æ tik blöw¶ æ gu¶r nåk nöj sålt = vi havde så (efter slagtning) kød og flæsk til en tre måneder, men (hen) med tiden blev det godt nok noget (dvs. temmelig) salt. Ejsing.Salling.157. ¡så sku di jo ha ¡kafè ªdiè ¡læµèr ¡hæn¶ = så skulle de jo have kaffe der længere hen (på aftenen). $Kragelund. sijèn hæn kam¶ di hæ· fransk træsko = siden hen kom de her franske træsko. Skyum.Mors.I.143. \ (spec.:) hen på alderen, hen ad årene (etc.) = op i årene, gammel [spor. i Nørrejy] hun sad faa sæ sjel, te di bløw laant hen a’ Oeren beggi tow = hun sad for sig selv (dvs. forblev ugift), til de (dvs. hun og kæresten) blev langt op i årene begge to. Blich.XXIV.189.
7) = tilbage, efterladt. han ¡holt mæ ¡hæn¶ mæ ¡snak = han holdt mig hen med snak. $Todbjerg. de vaar ligodt noved sølle noved for ham, saaddan o blyv ve o sed hen som Enkemand = det var ligegodt noget sølle noget for ham, sådan at blive ved at sidde hen som enkemand. JCChrist.K.III.13. no le©èr han ¡stel· ¡hen, så æ èt ¡nær¶mèst o de ¡sist = nu ligger han stille hen (uden bevidsthed, jf. betydning 3.3), så er det nærmest på det sidste (før han dør). $Ål.
| Ìhen | hen·ad |
| Sidens top | |
}){kind=link}