helligtre¡kongerhelligtrekonger·dag

helligtrekonger·aften

subst. _ med sideformen helligtrekongers·aften. _ el. (i to ord) helligtrekonge(rs) aften.

[spredt afhjemlet; syn.: konge·aften]

= aftenen (5. januar) før helligtrekongersdag. Julen varede til Helligtrekongers Aften. Saa "ywlede (= julede) vi ud". ØH.1937.38. Helligtrekongersaften fik vi Sødsuppe og Æbleskiver og saa kom det trearmede Lys (jf. helligtrekonger·lys, konge·lys) paa Bordet, og det maatte ikke blæses ud, det skulde brænde til det slukkede af sig selv. Den Aften blev de sidste Pebernødder delt om, og saa var det Slut med Helligdagene (startet med juleaften). ØH.1947.109. Paa Als og Sundeved har det været Skik "at klæde sig ud" paa Hellig tre Konger. Fastelavnsløjer har altsaa været henlagt til Hellig tre Kongers Aften (jf. helligtre¡konger). $Felsted. HAlsinger. (JyTid. 8/1 1956). i Hads Herred var det Skik, at Høstkarlen og Høstmøen ¨ fæstet til dette Arbejde, længe forud mødte til Helligaftensnadver baade Juleaften og Helligtrekongersaften. Naar de gik hjem, fik de en Sigtekage med sig. Det samme var forresten Tilfældet med Hjorddrengen (= hyrdedrengen) ¨ fæstet for næste Sommer. AarbVejle.1943.182. (overtro, med varianter:) Naar en ung Pige gerne vilde se sin tilkommende Mand, skulde hun paa Slaget tolv Hellig tre Kongers Aften gaa uden for Huset og fremsige flg. Vers: "Hellige Konger tre, lad mig i denne Nat se, hvis Brud jeg skal være (etc.)"¨ Naar hun derpaa saa ind ad Vinduet, kunde hun se sin vordende Mand. $Løjt. (vejrregler:) Af Vejret af de 12 Dage fra 1ste Juledag til Helligtrekongers Aften tog man Varsel om, hvorledes Vejret vilde blive i Aarets 12 Maaneder. Ussing.Erritsø.180. Blæst og Regn Helligtrekongersaften varslede om Krig og Blodsudgydelse. ØH.1951.146.

helligtre¡kongerhelligtrekonger·dag
Sidens top