![]() | ![]() |
subst. _ el. (i to ord) hellig dag. _ afvigende 1.sms.led: kælè´ NJy, HimÌ. _ som 1.sms.led: se helligdags´.
\ Ìogså stødløs form i yngre kilder fra Midt- og Sydjy.
1) = rigsm. [spredt nord for rigsgrænsen] Søndagen kaldes: dæ ¡hÉlè ¡da = den hellige Dag. Vends. i ¡hÒw¶ ¡hÉl¶è da = en høj hellig dag. $Børglum. De skih ett saa sjallen, a fæk Laaw te aa rend hjæm aam æ Hælledaww en bette Graan, de Staan æ Høwder wa enn = det skete ikke så sjældent, at jeg (som hyrdedreng) fik lov at løbe et lille smut hjem (til mine forældre) om helligdagene, når kreaturerne var inde (dvs. hentet hjem). AarbMors.1926.96. Åm hÉlè daw· sku wi jo nåk ej§t ta èpo haw¶ = på helligdage skulle vi jo helst ikke tage på havet (på fiskeri). Kvolsgaard.F.42. hòller do hÉlleda i da? (= holder du helligdag i dag), til en der ikke bestiller noget. AEsp.VO. _ (talemåder:) Der er et gammelt ordsprog her på egnen: "Ingen helligdage om høsten og ingen arbejdsdage om julen". AarbRanders.1961.113. wår èt e§t få di manè hælèdaw·, så ku èn sawt vær præst = var det ikke for de mange helligdage, så kunne man sagtens være præst. Vestjy (F.II.883). \ (overført) = oversprunget sted (ved pløjning, høst etc.) [vel < rigsmål; spor. afhjemlet]
2) (i plur.) = forsiringer, udsmykning; anstalter [af uvis opr., jf. ØMO. helligdag 4; spor. i Nord- og Vestjy] Helligdage = Zirater, f.Ex. af Brodering. SVJy (PNThorup.1825). Ordet Helligdag (brugt) om Pynt: dær ær intj månèr hÉlèda·w åpå dæ¶j tjåw·l = der er ikke mange Helligdage paa den Kjole. Vends. Wa æ Hu¶s tar·velig u·rfræ¶ sit, så wa dæ hæld¶er et¶ manne Hælledaw· te Pøndt ind· i¶ en = var huset tarveligt set udefra, så var der heller ikke mange helligdage til pynt inde i det. TKrist.BT.132. Næj, dæ wa et manne Hælledaw· o æ Madsa©èr de Gång = nej, der var ikke mange anstalter ved madsagerne (dvs. maden) dengang. Hards (HPHansen.Opt.). de Ér eñtj wa¿r å jö så månè hælèdaw· åpo¶ è = det er ikke værd at komme med så mange formaliteter. $Hellum.
![]() | ![]() |
Sidens top |