helle·flynder
hellends| helle·flynder | hellends |
subst. _ (l/Ï K 4.8:) hælèñ alm.; hælèn $Darum; he·lèñ $Fanø; også hæ¬èñ, hæ¬èñt, hælèt $Hostrup. _ genus: fk. Nørrejy; neutr. Sønderjy.
[1572: hællind (Grønlund.HE.2); 1.led formentlig < Çhel 1; 2.led af uvis opr.; SVJy (±NØ), SØJy´S og SønJy´N; spor. i Hards´V og SønJy nord for rigsgrænsen; se kort; syn.: helsen]
 |  Tæt afhjemlet |
= (godt) helbred; sundhed. Hun har ingen hellend havt (= ikke haft godt helbred), siden hun blev givt (= gift). Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). Et ¡gåt ¡Hældènd gær öwèr¡old = et godt helbred går over alt (dvs. er det allervigtigste). HostrupD.II.2.26. Sit Hellen å sit Lyw skal æn pas å, æn ha·e jo kun de sa·m = sit helbred og sit liv skal man passe på, man har jo kun det samme. ØSønJy´N. æ han ¡ve¶ æ ¡hæÏèñ = er han ved helbredet (dvs. rask)?. $Vodder.
| helle·flynder | hellends |
| Sidens top | |