helgårds·mand
helig| helgårds·mand | helig |
subst. _ 1.sms.led: hæl·´ MVJy (også hæl´ $Vroue), SVJy; hÉl·´ Mors; hel·´ $Havbro; hæ·l´ $Voldby; hæÏ´ $NSamsø (også hæÏ(¶)è´, muligvis ved sammenblanding med adj. hellig; jf. EJens.NSams.94).
[< Ìhel; spredt i Midtjy´Ø, spor. i Vestjy, Vends og SønJy´Ø; syn.: lig·hest x]
= trebenet spøgelseshest, evt. hovedløs; varsler snarlig død. Po trej Bien humper e Hælhæjst astej ¨ dæh spraang Gnister fræ Hæjstens Bien, Desligest fræ Øwnen aa Niesen = på tre ben humper helhesten af sted; der sprang gnister fra hestens ben, det samme fra øjnene og næsen. Blich.EB.11f. Ved Frijsenborg beskrives "Helhesten" som en sort, hovedløs Hest (med) tre Ben, somme (= nogle) sige, at den rides af en Mand, der ligeledes er uden Hoved. JKamp.DFm.384. æ Hæl·hæst har enkelte gamle ¨ set komme humpende fra Kirkegården. Holmsland (Røjkjær.Opt.). ¡trej¶ ¡da·w ¡fæn ¡iw¶Ï så ¡ræ·ñ ¡hæϪhæsti å ¡gå·dèn i ¡norªbej¶ _ å ¡så wè ¡ben¶èn ¡båµ = tre dage før jul (så) løb helhesten på gaden i Nordby, og så var børnene bange. $NSamsø. Krist.DS.NyRk.II.247.
| helgårds·mand | helig |
| Sidens top | |