hegnings·tidÇhegns´

Se også Çhegns´ (sms.led)

Ìhegns

adj. _ med sideformen hegnsk. _ hæ¿ns Thy; hæj¶ns $Vroue, $Tvis; *heinsk Viborg´egnen (Hasselbalch.ca.1825). _ plur.: u.end. $Tvis.

[< hegn 1; kun anførte kilder fra Vestjy´N og ´M]

= som respekterer andres indhegning el. skel. æn hæj¶ns mañ¶ ¨ vogter nøje på, at hans kreaturer ikke går over skellet (til en andens mark). Skautrup.H.I.97. han ær såmèn en fleµk no·bo, mæn han ær e§t så møj¶ hæj¶ns = han er såmænd en flink nabo, men han er ikke særlig hegns (dvs. nøjeregnende med at holde sine kreaturer fra andres jord). $Vroue. \ (overført:) hegns over = påpasselig med, øm over. hun æ så ¨ hæ¿ns øwèr hinèr ¡sa·©èr (= over sine sager), passer så godt på sine ting. *Thy. *$Vroue.

hegnings·tidÇhegns´
Sidens top