hegnings´
hegnings·græs| hegnings´ | hegnings·græs |
subst. _ kun optegnet i plur.
[< Çbåre 1; spor. i NJy og Hards]
= (indhegnet) græsmark til høavl. Vends (Røst.1808). Hegningsbårer, ager udlagt til høslæt, som derfor hegnes og fredes. Han.
| hegnings´ | hegnings·græs |
| Sidens top | |