hegle·gilde
hegle·tand| hegle·gilde | hegle·tand |
subst.
[< Ìhegle; spredt på Als; fortrinsvis i ældre kilder]
= stativ til hegle. te ¡sist blöw èn Áhæchlè å Áhæchlè dæ va ¡fastgö o èn ¡hæchèÏstoÏ = til sidst blev den (dvs. hørren) heglet på hegler, der var fastgjort på en heglestol. AlsNH.
| hegle·gilde | hegle·tand |
| Sidens top | |