hednehed·røvet

Se også hedne (verb.)

hedning

subst. _ 1.stavelse: he·´ (ældre he´) Vends; heÛ(·)´ Han, NVJy, $Havbro; her·´ MVJy, SønJy (dog Áher´ $Rise, *he·´ Als); he·´ $Todbjerg; heÛ·´ MØJy´SV, Sydjy. _ 2.stavelse: se ´ning. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).

[< rigsmål]

 Næste betydning

1) = ikke´kristen; ugudelig person [spor. afhjemlet]

 Forrige betydning

2) = udøbt barn [jf. heden; spor. i ældre kilder fra NVJy og SVJy]

hednehed·røvet
Sidens top