hede·tøj
hedetørv·spade| hede·tøj | hedetørv·spade |
subst.
[1651: Hedetørv (AarbThisted.1918.58); NØJy (± Ommers´SV, og kun spredt i Him´SØ), MVJy, Thy´S (i HassingH dog yngre), SVJy (±SØ), spredt i Vends´SV og Han´Ø; se kort; syn.: flad·tørv, lyng·tørv]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= overfladetørv med lyngbevoksning; især anvendt til brændsel, udvendig isolering og opblanding i mødding; jf. Ord&Sag.2014.45. Fladetørv eller Lyngtørv eller Hedetørv kaldes de flade og tynde Tørv, som afskrælles i Hederne af den øverste Jordskorpe med Lyngen paa. KAagaard.Thye.77. Et ¨ meget anvendt Brændselsmateriale var de saakaldte Hedetørv ¨ de bedste Hedetørv fik man i Lavningerne (på heden) ¨ De var cirkelrunde, ca. en Alen i Diameter, og de blev gravet løs ved, at Tørvegraveren gik rundt ¨ og med en Tørvespade stak flere Gange skraat ¨ mod Tørvens Centrum. AarbThisted.1962.17. Mosetørv (Klyne) ¨ ansaas (endnu ca. 1860) ikke for praktiske paa Datidens Ildsteder; man gav dem Skyld for, at de vilde svide Maden; derfor brugtes de mest i Bilæggerovnene, medens Hedetørvene brugtes paa den aabne Skorsten. LSJespers.Starup.177f. Hvor Husene var stampede op af Ler og Lyng eller klinede op om »Stavrer, beskyttede man gærne Ydervæggene om Vinteren ved at lægge Hedetørv i et tykt Lag op mod Murene; man kaldte dette "Træk" (jf. træk x). Næste Foraar smed man Træk’et i Møddingen. HPHansen.GD.I.104. Hedetørv ¨ var ca. 12 Tommer lange og 9 Tommer brede. De ¨ kom ikke i Hus, de blev sat i ¨ Stakke, hos os ved den vestre Ende af Stuehuset. Her var 2 Svinehuse, og Svinene blev strøet med omtalte Tørv, og det var en Fornøjelse at se, hvor Svinene kunde pulverisere og æde af dem og danne et godt Leje af dem. Der blev ogsaa en god Gødning, naar Svinene strøedes med Hedetørv. Hards. vi havde før 1908 ingen ajlekum (= ´kumme) ¨ derfor maatte vi lægge hedetørv i grebningen (bag køerne) saa de kunne trække ajlen til sig; der skulle ny tørv i hver dag. Hards. Man gravede ude i heden mængder af store tykke hedetørv "aasktørre" (asketørv). Naar de var tørre, kørte man dem ud paa marken i dynger og brændte dem til aske, der saa spredtes som gødning. Frifelt.SG.35. Efter at Potterne (dvs. jydepotterne) var tørrede, blev de røgede og brændte. De brændtes i en lille Sandgrav eller en Slags Grøft, "Ildpøt" ¨ de smaa Potter lagdes inden i de store, og hele Dyngen blev omgivet og godt tildækket med sandede Hedetørv. Man satte saa Ild i Tørvene og Potterne brændtes paa faa Timer. AarbThisted.1920.168. (begyndelsen til en vestjysk hedegård:) Det waar saamænd ett andt end en saajhus saat op a hietørre o saajer o tækket mæ ljøng = det var såmænd ikke andet end et »saddehus sat op af hedetørv og sadder (dvs. græstørv) og tækket med lyng. Frifelt.SG.10. Foruden til Brændsel, husker jeg en anden Anvendelse. En "Hietørre" var (pga. det vedhængende sand) et fremragende Materiale, naar der skulde pudses Gafler. Ommers.
| hede·tøj | hedetørv·spade |
| Sidens top | |