hede·græshede·hvene

hede·havre

subst.

[spor. i MVJy og SVJy]

= grå havre (jf. Ìgrå 1). grohaw·r, også kaldet ¡hièªhaw·r (= hedehavre); en nøjsom, men lidet givtig sort; forlængst forældet. $Vroue. Til henimod Midten af Halvfjerdserne (dvs. 1870¶erne) dyrkedes hovedsagelig den gamle ¨ Hederug, den 6´radede Byg og den gamle Hedehavre, ofte ¨ (som hestefoder) stærkt blandet med den værdiløse Purhavre. SprKult.IX.31.

hede·græshede·hvene
Sidens top