hav·vand
hav·vejrlig| hav·vand | hav·vejrlig |
subst.
[spredt langs vestkysten af Nørrejy, desuden $Læsø; syn.: hav·vejrlig]
= vejr, som er særlig egnet til havfiskeri. Når så æ kro·g di ær fære, å ald· teng¶ ær kla¿r, så ær æ jo ba·r æ fe·sker _, di wen·ter så po¿, no skal æ ba·r gi hawwejr = når så krogene de er færdige, og alting er klar, så er det jo bare, fiskerne _ de venter så på, (at) nu skal det bare give (dvs. blive) havvejr. Thy. det var fristende at fiske, naar Verjet var godt paa en Helligdag, og det maaske ikke havde været "Havvejr" i flere Dage. Klitgaard.Skagen.92. (vejrregel:) måg (jf. mag x) Nordvest, de ær Hawve¿r bedst = stille Vind fra Nordvest giver mest Fisk. Hards (Røjkjær.Opt.).
| hav·vand | hav·vejrlig |
| Sidens top | |