hav·støvle
hav·sule| hav·støvle | hav·sule |
subst. _ afvigende 1.sms.led: haw´ $Agerskov; håw´ $Løgumkloster.
[1639: havsue (HKKrist.NHorne.139); < sug x; Thy´S, Hards (med tilgrænsende sogne i Sall´S og Fjends´NV), SVJy (±SØ) og VSønJy, spredt i SØJy´NV; se kort; syn.: hav·guse, hav·rag, hav·rams]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= havgus. dæ kåmèr sör¶nèn ¡haw·ªsú i¡jaw§tn (= der kommer sådan en havgus i aften) _ Havsug er en kold og tæt tåge, som man kan se skride frem fra vest (fra havet). Skautrup.H.I.109. naar pludselig en varm Sommermiddagsstund forvandles til en gusten og rauslet (= regnfyldt) Efteraarsdag, der isnede en til Marv og Ben, saa hed det sig, at det var Havsugen. Aakj.GK.80. Ofte falder her en tyk Taage, som kaldes Havsue ¨ allermest befrygter man den paa den Tid af Aaret, da Rugen staar i Dræ (dvs. i blomst, jf. Ìdræ 1), fordi Dræet visner, og der bliver »svangt Rug og tomme Ax (uden kerner). AarbHards.1931.61. ¡No mo vi ¡si¶è å kom· ar¶ æ lañ¶ ¡te, få(r) ¡no ¡kom¶èr æ ¡hawªsú, å ¡så ka èn ¡næm¶ blyw ¡vi¬s, ¡sæ¿r næ¿r æn æ ¡o¶ æ ¡skæj§te = Nu må vi se at komme ad landet til (dvs. komme i land), for nu kommer havgusen og så kan man nemt blive vilds (dvs. fare vild) især når man er paa skøjter (på Ringkøbing fjord). Hards. \ (spec.) = vindstød fra havet. *$Agger.
| hav·støvle | hav·sule |
| Sidens top | |