havre·neg
havre·pikker| havre·neg | havre·pikker |
subst.
[< pig x]
1) = det sidst høstede og bundne havreneg, jf. Ord&Sag.1982.14 [spredt i Vends´S, desuden $Lild og $Havbro; syn.: havre·dreng, havre·kælling] de war ej§t så ræ¿n gal¶ å fo¿ æn row·stòÛèr hɬèr æn by©·stòÛèr ¨ mæn de war ræ¿n gal¶ å fo hawèrpi©¶èn, å pi©èrn ku wæ we¶ æn græ·Ûèn, åm di sku¬ ha dæñ¶, mæn så fÉk di jaw¶n hæn æn gamèl hø·stkuèn te¶ å tå¶ èn, å hon bañ èn ej§t fò bɧtè, fò dæñ¶ mot hon ta mæ sæ hjÉm¶ = det var ikke så rent galt at få en rugstodder (dvs. sidste rugneg) eller en bygstodder (dvs. sidste bygneg), men det var rent galt at få havrepiggen, og pigerne kunne være ved at græde, hvis de skulle have den, men så fik de som regel en gammel høstkone til at tage den, og hun bandt den ikke for lille, for den måtte hun tage med sig hjem. Kvolsgaard.L.56.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = nærig person, gnier [spor. i Vends] Melsen.1811.
3) = hvid vipstjært; jf. Brøndegaard.Fauna.II.339f. [spor. i Vends og Him´V; syn.: havre·pikker, havre·sæd 5] Vipstjærten kaldes ¨ havrpig¶i. Når den kommer, skal man så havren. Vends (Krist.JyA.T.I.149).
| havre·neg | havre·pikker |
| Sidens top | |