havre·korn
havre·kærv| havre·korn | havre·kærv |
subst.
[< kælling x; spor. i Nørrejy; syn.: havre·dreng, havre·pig 1]
= det sidst høstede og bundne havreneg, jf. Ord&Sag.1982.12ff. Det sidste Neg ¨ kaldtes Havrekællingen; det var ikke godt at binde hende; den som bandt hende skulde danse med hende til Stoftønde (jf. stub·tønde). Ommers.
| havre·korn | havre·kærv |
| Sidens top | |