hav·malurt
havmands·tro| hav·malurt | havmands·tro |
subst.
1) = rigsm. (om overnaturligt væsen; jf. F.I.571, F.IV.205) [spor. i Nørrejy] HavmÉjÉrn É non li· skege tengestnÉr, mÉn no grome no·r te å spel = Havmændene er nogle lede skæggede Tingester, men nogle dygtige nogle til at spille. Grønb.Opt.124. En gammel Kone i Stadil (i Hards) fortæller efter sin Bedstemoder: Naar i lang Tid intet Skib var strandet og Havmanden saaledes ikke havde faaet sit Offer, gik han op paa Landjorden og kastede sin Krog i Køerne. JKamp.DFm.19. (vejrregel:) Naar det knyger (= fyger) af Vesten siges: "Ja, æ Skowmand ska nåk betål æ Hawmand ed ijæn" (= ja, skovmanden skal nok betale havmanden det igen, dvs.) der skal nok komme »Knog af Østen for det. Krist.JyF.IV.373.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = strandvasker [spor. i Nørrejy; syn.: Ìhav·lig] Æn g嵶 imɬ· skòlpèr haw¶ æn li©¶ i lañ¶. Dæñ¶, dæ feñèr så¿nt æn haw·mañ¶, dæñ¶ sÒrèr fòr¶ å fo èn kjyr òp te strå·ñfòw·Ûèn, å så blywèr èn begrawèÛ i krestèn jow¶èr = En gang imellem skvulper havet et lig i land. Den, der finder sådan en havmand, den sørger for at få den kørt op til strandfogden, og så bliver den begravet i kristen jord. Kvolsgaard.F.22.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = person, der driver fiskeri [spor. i Nørrejy] Han er helsen (= ellers) en dygtig Havmand. Naar han først kommer i æ Baad og faar sæ saat o hans Røw (= og får sig sat på sin røv), saa ved han nok, hvad en Aare skal bruges til. EBertels.H.32.
4) = delfin. *Hards´NV (Brøndegaard.Fauna.III.208).
| hav·malurt | havmands·tro |
| Sidens top | |