hav·gang
hav·gast| hav·gang | hav·gast |
subst. _ kun i sideformerne hav·gasse, hav·gassi. _ 2.sms.led: ´gasi alm.; ´ga·si Thy; også ´gasè spor. i SVJy; spor. skrevet *´gasse
[< Ìgase]
1) (oftest i plur.) = fiskerbefolkning (nedsættende betegnelse anvendt af landbefolkningen) [spredt i kystegne af Vestjy, spor. i Vends´N; syn.: hav·gast] Melsen.1811. Naar Beboerne af N. Nissum kalder Harboørboerne for "Havgassier" kalder disse dem til Gjengjæld "Klæghæle", fordi deres Ejendom er leret. Aakj.JF.30. I daglig tale brugtes den (dvs. betegnelsen fisker) næsten aldrig: De kaldes for Havkarle eller af oplænderne for Hawgasier. HusbyKlit.IX.4.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = rapkæftet, arrig person (oftest om kvinde) [spor. i Nørrejy] Havgasi = et galt, raptunget Kvindfolk. Man troede forhen, at Fiskerkvinderne ved Havet vare værre end andre, deraf vist Betegnelsen. Thy. (spøgende:) "Æ er inghen Havgasse," murkede (= vrissede) Anton. "Nej, du er val bare en Havgjæsling endnu." EBertels.H.118.
3) som betegnelse for forskellige havfugle (havmåge, lom, svartbag, sølvmåge) [spor. i Nørrejy]
| hav·gang | hav·gast |
| Sidens top | |