have·gård
have·luge| have·gård | have·luge |
subst. _ ¡hæw·ªlåk/¡hæwªlåk (K 1.3) alm.; ¡hÒwªlåk, ¡höwªlåk Vends; *høwlek Fur; *høvlok dominerende form i Sydjy. _ genus: fk. alm.; mask. $BørglumH.
[< engelsk (via rigsmål), opkaldt efter general Henry Havelock (1795´1857)]
1) = kappe med slag (især båret af præst, degn el. student) [spor. i Nørrejy; forældet] Få¶r ¨ håj sit "æn ong¶ Fy¶r" ¨ i Hæw·låk å mæ Niesklæ·mer ¨ de wa æn teolo¶gisk Kanddida¶t, dæ ¨ no håj U·rsegt te¶ e å fo Ho·som´Ram·seng Præj·stkald¶ = far havde (en dag i 1890¶erne i Skive) set "en ung fyr" i havelok og med næseklemmer (dvs. briller uden stænger); det var en teologisk kandidat, der nu havde udsigt til at få Håsum´Ramsing præstekald. TKrist.BT.128.
2) = let kåbe el. frakke (til kvinde), i reglen med ekstra bærestykke [spredt i Nørrejy (fortrinsvis i kilder fra ca. 1900)] (om påklædning i brudetoget, da der skulle køres til kirke i 1863; fortalt i 1928:) Kvonner æ fien mæ suet selke Kjyser, Koever mæ Slaew, Pieger haaer Skjæghaet aa Hæwlokker = koner (dvs. gifte kvinder) er fine med sorte silkekyser og kåber med slag, (ugifte) piger har skæghatte (jf. skæg·hat) og havelokker. Him.
| have·gård | have·luge |
| Sidens top | |