have·fæld
have·gær| have·fæld | have·gær |
subst.
[< Ìhave 3; Læsø; forældet]
= fællesskab om opdyrket jord; fællesejet mark. En gård kunne have sin egen have (= sit eget dyrkede område), men i de fleste tilfælde var jorden ¨ delt mellem flere ejendomme, enten således at hver havde sin andel indhegnet for sig, eller således at hver ejendom havde en bestemt andel i den fælles have. Et sådant fænomen kaldtes havefællig. BStoklund.AKL.33. Hafeller (plur.), det er, hvor flere eje Jord i Fælledsskab. Bing.Læsøe.66.
| have·fæld | have·gær |
| Sidens top | |