hav·bleg
havbo·kammer| hav·bleg | havbo·kammer |
subst.
[< £´bo; spredt i Vestjy´N og Him´V]
= person, der tilhører fiskerbefolkningen langs Vesterhavet (og som direkte el. indirekte ernærer sig af fiskeri). Som en grel modsætning til den pyntelige bondedragt står beskrivelsen af havboerne i deres grove, pjaltede, slubrende klæder, med sydvesten ned om ørene og selv om sommeren med et langt tørklæde snoet om halsen. Man så dem næsten aldrig uden en kurv på ryggen. Danmark.X.248. Enkelte gårdmænd kørte selv til havet efter et læs havfisk (i stedet for at købe af en omkringkørende »krejler). En sådan gårdmand kunne gøre en god handel med æ Havbo, når han havde en "sejte Kåg" (fint brød) og dygtig brændevin med. AarbHards.1952.107. Det var ikke indfødte Himmerboer, der den Gang brugte Aalevod; men derimod mest Folk fra Harboøre, "Havboer", som de blev kaldt. Hvert Foraar kom der adskillige "Lav" (jf. fisker·lav) og lejede sig ind hos en eller anden Gaardmand i Louns, Alstrup, Risgaard og flere Steder. Undertiden havde de en Pige med hjemmefra til at rense og salte Aalene. HimmerlKjær.1914.356. som Østjylland havde sine Molboer at læsse alle mulige og umulige Dumheder og Pudsigheder paa, saaledes har Vestjylland haft sine Havboere. AarbThisted.1909.100. (talemåde:) Di gor i Gosgaang lissom e Havbo, naa di go fræ e Hav = de går i gåsegang, ligesom havboen, når de går fra havet. AarbThisted.1942.299.
| hav·bleg | havbo·kammer |
| Sidens top | |