harve·stokharve·tind

harve·tand

subst.

[< tand x; spredt afhjemlet (± NJy og Him´N); syn.: harve·tind]

= rigsm. Som Harvetænder brugtes Jern´, men også en Del Trætænder. Disse blev svedne, før de fastgjordes i Harvebol’ene (jf. harve·bul), saa kunde Vand ikke trænge i dem, og de blev derved mere holdbare. ØH.1953.16. (talemåde:) han ko©è sup èpo i harotan¶ (= han koger suppe på en harvetand), dvs. laver et stort væsen (= ståhej) ud af ingenting. $Voldby.

harve·stokharve·tind
Sidens top