harve·breddeharve·dræt

harve·bul

subst.

[1638: harebul (SkastTingb.163); < Ìbul 1.4; Nørrejy, spredt i Sønderjy (nord for rigsgrænsen)]

= træ´ eller (senere) jernstykke, som harvens tænder er fastgjort i; afhængig af størrelsen kaldtes harven en seks´, otte´, ti´, el. tolv·buls harve (med 6 hhv. 8, 10 el. 12 harvebuller med tænder i). De gamle Danskharver eller Slagharver bestod i Almindelighed af 8 Harvebul, 4 i hver Halvdel. Bullerne blev som oftest lavede af Ælletræ og blev svedne lidt, saa der var et tyndt forkullet Lag udenom. De vare forbundne ved Harveskeder af Træ, mest Bøgetræ, men siden af Jernskeder, der gik igjennem alle Bullene. MØJy. i hwæ¿r ¨ ¡harèªbol wa dæ fi·r rækèr tæñ¶ = i hver harvebul var der 4 rækker tænder. Skautrup.H.I.78.

harve·breddeharve·dræt
Sidens top